nyhed

Velgørenhedsauktion på KUNSTEN

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 04:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 09:01
Skrevet:

Tue 29. March kl. 17:21

Skrevet af:
Genre:

Normalt forlader man ikke kunstmuseet KUNSTEN – eller noget andet kunstmuseum – med et værdifuldt kunstværk under armen, men søndag d. 2. april 2011 har kunstkendere chancen for at gøre netop det. Den dag stiller KUNSTEN nemlig lokaler og ressourcer til rådighed for den næste auktion i rækken af auktioner, som organisationen ELSA har afholdt over de sidste 15 år til finansiering af skolebyggeri i Etiopien.

Sidste gang – i 2008 – var det på ARoS i Århus, og forrige gang – i 2006 – var det på Nordatlantens Brygge i København. Alene de to auktioner indbragte et millionbeløb. På den måde kan den private velgørenhedsorganisation ELSA finansiere byggeri af skoler og børnehjem i fattige dele af Etiopiens storbyer. Og når ELSA kan rejse så store summer på hver af sine auktioner, så hænger det sammen med, at ELSA gang på gang formår at få virkelig store navne til at donere til auktionerne. De tre højeste hammerslag ved auktionen i 2008 faldt på værker af John Kørner, Olafur Eliasson og Thomas Demand. Det er det niveau, ELSA kan stille op med.

Og ikke nok med at ELSA selv rejser pengene; de fire ulønnede bestyrelsesmedlemmer – med initiativtager og formand Gert Jensen i spidsen – styrer også selv byggerierne i Etiopien, så pengene bliver brugt optimalt. Og brugt optimalt bliver de: år efter år er mellem 92 og 94% af de rejste midler gået til byggerierne. Kun mellem 6 og 8% til administration.

Navnet ELSA står for "Ewiket Lehibret Support Association", hvor de to første ord "ewiket lehibret" er etiopisk og betyder "viden for alle", og det beskriver ifølge Gert Jensen præcist ELSAs formål: at skabe rammerne for at give så mange etiopiske børn som muligt den bedst mulige skoleuddannelse, da det at give etiopiske børn viden og uddannelse ifølge Gert Jensen er den eneste langsigtede og bæredygtige vej ud af fattigdom og sult. Der kan læses meget mere om ELSAs projekter på deres hjemmeside www.videnforalle.dk. Og under ”finansiering” kan man også stadig studere rapport og katalog fra den seneste auktion.

Auktionen vil igen blive ledet af Peter Tholstrup, Bruun Rasmussen Auktioner København.

De værker, der kommer under hammeren d. 2. april, vil kunne ses på KUNSTEN fra den 22. marts, samt på ELSAs hjemmeside. Endvidere vil der kunne rekvireres et katalog ved henvendelse til KUNSTEN eller til ELSA.

Læs mere på www.kunsten.dk/elsa

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.