nyhed

Nordisk kølighed møder verdens knitren

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 14:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 10:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 02:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 09:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 09:27
Skrevet:

Wed 25. August kl. 00:00

I en lejlighed oppe nordpå i Danmark finder vi electronica-musikeren Kiloton. Omgivet af computere, lydmoduler og alskens elektronik sidder han med koncentreret mine foroverbøjet over en lille kortbølge-radiomodtager. Forvrængede brudstykker af radiosignaler og statisk støj fra hele kloden runger ud i rummet fra den lille boks, og blander sig her med en dyb elektronisk klangbund fra Kilotons egne lydsystemer. En klangbund med klare referencer til den jamaicanske instrumentale dub-musik - men i en køligere udgave, som i samspil med de knitrende brudstykker af verdens fragmenterede lydtapet udgør et udtryk, der stemningsfyldt kommunikerer uden ord. Et nærmest forsvundet sprog - der nu udkommer på plade.

Gennem to år har Kiloton optaget og elegant klippet, manipuleret, fordrejet og moduleret de skrattende - og globalt omspændende - lyd-samples til udgøre brikker i det komplekse, melodiøse og udfordrende puslespil af lyd som udgør hans musikalske kreationer. Med adskillige år på bagen som producer og performer - senest ved Elektronisk Jazzjuice i Århus tidligere på måneden, og med adskillige bidrag til pladeudgivelser i både ind- og udland - udgiver Kiloton alias danske Mads Weitling nu endelig sin solo-debut ‘Language Lost’, som udkommer på fredag d. 27. august 2010.
Et abstrakt, ordløst og mørkt drømmende værk med en klar nordisk tone. Kendetegnet ved skarpe, abrupte rytmer over ulmende, dybe og knitrende lydlandskaber har Kiloton udviklet en filmisk lyd, som fører lytteren igennem skiftende stemninger; smukke og inderlige såvel som melankolske og eftertænksomme.

Lyd med en visuel side
I kreationen af albummet har Kiloton yderligere valgt at arbejde med en visuel dimension til musikken. Pladen udkommer nemlig i et helt særligt, såkaldt ‘audiovisuelt’ format bestående af vinyl-lp og medfølgende dvd, hvor lydsporet ledsages af abstrakte video visuals. Skabelsen af den visuelle dimension er lagt i hænderne på tre udvalgte videokunstnere, som bidrager med hvert sit segment af ledsagende video:
MOTORSAW alias danske Sune Petersen har programmeret et videoinstrument, der reagerer på musikken og et taktilt input. Gennem videofeedback har han lavet et foranderligt og uforudsigeligt videospor, som er optaget i et uredigeret one take, der er udvalgt blandt flere iterationer af samme proces.
Plasmarella alias danske Barbara Nordhjem, bosat i Holland, har til denne udgivelse valgt at arbejde med langsomt klippede nærbilleder af konkrete genstande, der gennem det kunstneriske arbejde antager en fremmedartet karakter.
Og sidst, men ikke mindst, Impulskontrolle alias tyske Urs Basteck, som bidrager med en videoflade af slidte found recordings og et moderne digitalt udtryk med fokus på stærke grafiske elementer og typografi.

Tilgængeligt i butikkerne - og som gratis download
Det audiovisuelle album kan købes på traditionel vis i landets pladebutikker i flot lp/dvd udgave, men kan samtidig downloades gratis på nettet. Albummet udgives nemlig under Creative Commons licens, hvor man som privat forbruger inviteres til - ganske lovligt - at både at downloade, men også viderekopiere både lyd- og videoindhold til venner og bekendte. Bag udgivelsen står pladeselskabet Urlyd Audiovisual Recordings, der også er hjemsted for bl.a. Tone. Her er ideologien at imødekomme netkulturen og entusiastiske musikelskeres lyst til at dele og begejstres.

Release-receptioner i København og Aalborg
Udgivelsen af 'Language Lost' markeres med to release-receptioner, hvor Kiloton kan opleves i live performance med MOTORSAW og Impulskontrolle:
Torsdag d. 26. august 2010 kl. 20.00 på 5e, Den Grå Kødby, København - i selskab med bl.a. Sofus Forsberg, Jakob Schmid, Cavio og Phaedrus Zen.
Fredag d. 27. august 2010 kl. 15.30 i Biffen Art Cinema, Nordkraft, Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg.

Fakta, lyttekopi og pressemateriale
'Language Lost' udkommer fredag d. 27. august 2010 som LP/DVD sampak (UR002LP) og som digital audio/video download (UR002DIGI) via direct download/bit torrent.

DOWNLOAD LYTTEKOPI OG PRESS KIT

Yderligere information
Urlyd Audiovisual Recordings
Label manager Christian Villum, villum@urlyd.com / tel. (+45) 2087 7153

www.kiloton.dk
www.urlyd.com

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.