nyhed

Frøperspektivet: TONE /Sofie Nielsen!

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 14:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 10:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 02:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 09:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 09:27

» En interviewrække med Aalborgs kulturstemmer

Skrevet:

Sat 11. May kl. 14:53

nitusind.nu snakker lige nu med Aalborgs kulturelle aktører og steder; kunstnere, ledere, repræsentanter, brugere og indsparkere - kort fortalt Aalborgs mange "kulturstemmer". 

 


Vi har bl.a. spurgt ind til Drømmene og Inspirationen og derudover givet mulighed for at "snakke udenom". I øvrigt har de selv fået lov til at vælge billedet til artiklen.

Følg med hver uge, og kom med dit frøperspektiv hvis du har lyst.
Hvis du vil anbefale os en "stemme" der skal høres, så skriv lige en mail til kristian@nitusind.nu.

 

 

 


FRØPERSPEKTIVET: TONE (Sofie Nielsen) !

 


Hvem er du, og hvad laver du?
Til dem der kender Fredes sang fra sørøver Sally:
Jeg går og hedder Frede(Tone/Sofie), hvad hedder du? Min bror han hedder filimus(Mikkel/Mathias) Jeg elsker firkadeller(kager) og sodavand(danskvand) med brus. Jeg bor i nummer 11(51) Det lille grønne(gule) hus.

 

Lige nu bevæger jeg mig søgende rundt og prøver at finde ud af hvad det er der giver mening i forhold til det med at lave musik. Jeg prøver at genfinde en eller anden form for ægthed i det at være musiker og nyder mest at lave og udforske for mig nye genrer og udtryksformer.

 

Hvis du skulle interviewe dig selv, hvad ville så være dit første spørgsmål?
Det bliver noget andet end om musikken:
Hvad er det med dig og dyr?


Og hvad ville du så svare?
Uha det er virkelig et godt spørgsmål og man kan virkelig mærke at intervieweren har lavet sin research godt.

Det startede i en samfundsfags time på studenterkursus ca. år 2004. Vi snakkede etik i forhold til noget med en brand og hvem man ville redde først: en baby, en ældre, katten eller hvem og hvad nu der var i huset. Måske var det faktisk bare den obligatoriske samtale om Hvem/hvad-ville-du-rede-hvis-nu-huset-brændte.

Jeg husker ikke hvordan det kom til det, men jeg blev vildt irriteret over ordlyden om hvor vigtige mennesker var og at vi er overlegne alt og alle andre væsner og naturen. Så jeg sagde: ’Hvis der lå et spædbarn og en lille hundehvalp(eller for dens sags skyld en anden dyreunge) Så ville jeg helt klart rede dyret.’ HA det var og er ret sjovt hvor stødte folk bliver over den sætning. Jeg synes på en måde, at man har godt af at blive sur og forarget, fordi det måske sætter en tankevirksomhed i gang der ellers bare stod lidt stille. Jeg er lidt træt af de tendenser, hvor mennesket tror at hele verden kun er til for dem, og at vi er klogere end alle andre væsner. Jeg bliver så ærgerlig over, at jeg gang på gang finder os ret uintelligente, fuldstændig ødelæggende overfor hinanden og ikke mindst naturen.

For nyligt så jeg dokumentaren Earthlings og puha den viser hvad det er jeg snakker om se den her hvis du tør: http://earthlings.com/?page_id=32

Jeg er ikke sådan decideret menneske-fjendsk. Jeg elsker og er glad for alle de mennesker der er omkring mig. Men i det store hele synes jeg godt vi kunne tage os lidt sammen. Inklusiv mig selv.
 

 

Beskriv din fedeste oplevelse i 2012?
Jeg meget glad for at være blevet en del af kulturprisens jury for at kunne repræsentere undergrunden og pege på de kreative strømninger der ligger i Aalborgs ungdoms/undergrunds miljøer. Det er så fedt at Nordjyske medier tør at lade mig være med. Derudover har jeg mødt og oplevet mange spændende mennesker og tanker.
 

Hvad glæder du dig mest til i 2013?
Jeg glæder mig til at se hvad et nyt musikprojekt jeg har gang i bliver til. Det bliver måske lidt mere eksperimenterende end Tone, og så er det sammen med en rigtig sød fyr der hedder Peter Drastrup. Han er en vildt dygtig trommeslager og egentlig meget mere end det. Håber vi snart får noget klar så I kan høre hvad det går ud på. Tænker det først sådan rigtig tager fat i 2014, fordi livet lige nu ændrer sig i fuld fart og jeg nu er gået fra at veje 52,3 til 62 kilo og bliver tykkere og tykkere for hver dag der går.

Jeg har vist fanget en eller anden for form virus, hvor man tager på i ni måneder og så vupti deler man sig i to. Det skulle vidst være en vild oplevelse så det glæder jeg mig da til at prøve i 2013. Og i øvrigt er det trommeslagerens skyld Så vi arbejder på at blive en lidt sejere og anden version af the Kelly Family. 

 

Hvad er dit drømme-projekt? Hvad drømmer du om?
Jeg drømmer om, at lade være med at drømme så meget. Jeg vil så gerne lave alt og drømmer om alt. At lave Musik, kunst, udgive bøger, lave et blad, åbne en café, bo i vildmarken, være dyrepasser, rejse, være mad-anmelder, læse mange bøger og være vildt sjov,

kærlig, det gode menneske, boheme, uopnåelig og vildt tilgængelig. Måske jeg godt kan nå det meste, jeg er jo allerede i fuld gang.


Hvilke lokale kunstnere / kulturprojekter inspirerer dig for tiden?
Aalborg er et provinshul….. blev der sagt til et oplæg om kulturen i Aalborg, af Ole Bornedal. Jeg skrev det leende ned i min lille sorte notes bog. Aalborg er et provinshul.

Det kunne jeg godt lide at der blev sagt, for det er måske ret vigtigt at man kan se sig selv udefra og forstår hvad det er for nogle mekanismer der gør, at man kan udvikle for at nå skridtet videre end at være et ¨provinshul. Kunne godt se, at mange fra den kommunale arena ikke var særlig opløftede af at komme i den kategori, men det er da også dejligt at kende sin plads…..haha måske fordre det til at kigge lidt indad.

Jeg har været med til at lavet alt muligt kulturelt i Aalborg og derigennem har jeg sku tit følt det samme. Lige fra min tid som projektleder i og på Chill i Parken til at skabe, udforme og søsætte Platform4, har jeg aldrig forstået hvordan det kunne være så svært at skabe noget ægte og granskende kultur, men heroppe i mellemnorden, så sker der et eller andet, når man prøver at tænke stort. Det er som om loftet er for lavt, eller at nysgerrigheden imod det fremmede og vilde ikke rækker så langt. Nogen gange har jeg i fortvivlelse tænkt, hvad er det vi er så bange for?

Jeg har fundet ud af at dem der gerne ser sig om udpeger af god kultur (eller dem der sidder på pengene), siger at det er fordi der ikke er særlig mange talenter i Aalborg, og talenterne i Nordjylland/Aalborg peger på dem der udvælger, og siger at de ikke har forstand på det. Jeg er lidt i begge kategorier, og har tit tænkt som Ole Bornedal nu står og siger lige op i ansigtet på lille Aalborg at vi er en lille by og at mentaliteten ikke er til farlig kultur og risikable alternative miljøer. Måske har han ret, men det er nu alligevel sjovt at se den fantastiske udvikling der har været bare de sidste 10 år. Jeg tror det er på tide at man henvender sig mere til publikummet/de kultursøgende og udvikler lidt på deres/vores måde at opsøge og bruge kultur på.

 

Noget helt andet er at jeg lige var nede og kigge lidt på SPOT hvor FLOD spillede. Det var virkelig opløftende og jeg blev bare så glad af at se og høre dem spille. De fortjener virkelig meget opmærksomhed og støtte, for de er fandme dygtige, modige og seje.

Derudover synes jeg generelt at spotte rigtig mange dygtige kunstnere heroppe, fedt med Danni Toma der leger med de store KBH drenge. Han er sku en sjov fyr og jeg er helt vildt med at han fucker med janteloven og den nordjyske mentalitet. Kenneth Dahl Knudsen, med det store smil, der ser ud til at leve musikken fuldt ud i Danmark og Berlin, skal også nævnes. Thomas Bedsted der kæmper dag og nat på Viva for at alle fra den granskende undergrund har et sted at feste og spille. Og så min kære ven Mads Bjergen, der for at kunne holde sit kloge hoved ud, skriver de mest fede tekster. Steder som Platorm4 og 1000fryd er uundværlige for en by der gerne vil andet en være grå. Ved der er mange flere jeg kunne hive frem, men nu blev det lige sådan i denne omgang.
 


Udfyld værdierne (X,Y,1,2) på grafen herunder

 

Slut af med at poste et link der er værd at klikke på!

 


 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.