nitusind.nu

Viljen stærkere end økonomien

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 13:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 09:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 01:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 08:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 08:27

» en snak med Michael Marino om Klub Husfred

Skrevet:

fre 11. February kl. 01:27

Skrevet af:
Genre:

I Husets sal render Michael Marino rundt og sørger for at alt er klar til aftenens koncert. Køleskabene skal fyldes med øl, lyset skal arrangeres, lyden skal have hul igennem og stole og borde findes frem. Fredag åbner Michael og Klub Husfred op for endnu en sæson og nitusind.nu slog et smut forbi Huset i Hasserisgade for at høre lidt om den aktuelle status på det alternative musikliv i Aalborg og hvordan fremtiden ser ud for Klub Husfred.

Til de uindviede startede Klub Husfred på Huset som et intim-koncert-arrangement for et år siden. Det er det tredje halvårlige koncertforløb der starter nu på fredag. Michael startede selv på Huset for halvandet år siden som musikbooker og fik ideen til Klub Husfred udfra egne undersøgelser af Husets styrker som spillested og de ideer han havde om hvad der manglede i en by som Aalborg.

Succes
Publikumsmæssigt er det naturligvis altid op af bakke at starte noget nyt og alternativt op i en by som Aalborg, hvor man jo gerne hænger sig i det vante og det man kender til, men som Michael holder fast i, så er det vigtigt at folk har mulighederne til at prøve noget nyt og opleve noget de ikke har prøvet før. For Michael er det også vigtigt, at folk simpelthen tør; at folk tør tage springet ud i noget de måske ikke lige kender på forhånd eller er vante i. Rent omtalemæssigt stiger interesse da også gradvist, fortæller Michael, der tydeligt fornemmer en generelt stigende interesse i form af både billetsalg og henvendelser via f.eks. Facebook.

Rent kunstnerisk har der rundt omkring i Danmark åbenbaret sig en spændende underverden for Michael, med masser alternativ og kreativ musik man normalt ikke kan komme til at opleve på etablerede spillesteder. Henover det sidste år har han pakket Klub Husfred-programmet med netop kunstnere fra den ikke-etablerede undergrund, samtidig med at han også har sørget for, at der indimellem har været navne på programmet som folk burde kende til. Det handler nemlig om at finde en balance, fordi som Michael også erkender, så er det jo naturligvis sådan, at jo flere der kender det der spiller, jo flere dukker der også op. Samtidig håber han så også på, at tilstrømningen på længere sigt kan sprede sig til arrangementerne med de mindre kendte navne.

Selvom udgangspunktet for Klub Husfred naturligvis er, at hver koncert skal være et nyt højdepunkt, så har der været enkelte koncerter der har været lige den tand mere fantastiske. I efteråret var den første koncert på programmet med to piger oprindeligt fra Viborg, Kirsten og Marie, og netop denne aften var noget helt specielt for Michael. Et par piger, hvis musik ikke nødvendigvis passer særlig godt til store scener og kæmpe haller, fik virkelig mulighed for at udnytte den lille intime sal til fulde. Hvis Michael skulle fremhæve et andet højdepunkt ville det være Forgetting Feet fra foråret sidste år, som på halvanden time spillede et spoken word-set ud i ét. Denne musikalske og meget anderledes rejse kan faktisk findes på Youtube i sin fulde længde til dem der vil opleve den (igen)!

Succes er nødvendigvis ikke lig med at hive et stort, etableret navn ind på Klub Husfreds lille scene, ifølge Michael, og det handler heller ikke om at sælge alle billetterne på en time, næh det handler langt mere om at skabe noget unikt og noget som folk får et indtryk af er noget helt specielt for den situation de sidder i.

Den kommende sæsonUdover at selvfølgelig se frem mod åbningen på fredag og generelt bare få gennemført et program med et rigtig højt niveau, så glæder Michael sig især til at byde velkommen til Islets of Dust, en duo der blandt andet består af Kathrine Stockholm, tidligere sangskrivende medlem af Under Byen, og som endnu ikke er blevet hørt af at særlig bredt publikum. Faktisk var det sådan, at de forud for udgivelsen af Klub Husfred-sampleren for denne kommende sæson gik i studiet for at indspille netop nummeret Prelude. Det er også tydeligt at høre på nummeret, at vi her har at gøre med musik af høj kaliber, der bare venter på at blive opdaget og hørt!

Udover at drive Klub Husfred sidder Michael som musikbooker på andre arrangementer på Huset, og Michael løftede forsigtigt sløret for, at der d. 12. august vil blive afholdt en en-dagsfestival i Husets gård, som genremæssigt kommer til at ligge op af Klub Husfred.

Med en million i lommenSom afslutning på snakken blev Michael spurgt om hvad han ville gøre hvis han fik én million kroner stillet til rådighed for det aalborgensiske kulturliv. Det lidt halvfjollede spørgsmål blev heldigvis drejet over på en lidt dybere snak om, at det ikke altid er et spørgsmål om, at der mangler penge, men mere at det ofte handler om en mangel på evnen til at tænke ud af boksen og tænke alternativt. Det er Michaels indtryk, at mange af spillestederne her i byen har det meget godt, og det der egentlig er den store udfordring er at vende publikum til at turde noget mere. Hvis publikum får givet spillestederne et indtryk af, at de tør noget mere, så begynder spillestederne også at turde noget mere. Ifølge Michael er det ikke altid penge der skal til for at gøre en oplevelse spændende og unik. Han fremhæver dog, at man naturligvis sagtens kan udsulte spillestederne ved at fjerne støtten, men man kan samtidig også sagtens lave rigtig god kultur for ganske få penge.

En rar snak med Michael er ovre, og det var rart at spore en stor portion optimisme hos et lokalinitiativ med tilbud til unge og alternative mennesker.
 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.