nitusind.nu

Interview med Thomas Bedsted

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 14:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 10:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 02:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 09:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 09:27

» I anledning af Viva's 1 års fødselsdag

Skrevet:

Wed 23. March kl. 14:26

Fotograf:
Genre:

I anledning af Viva La Revolution’s (i dagligdagstale blot omtalt som ”Viva”) 1 års fødselsdag d. 12. marts 2011, synes vi fra nitusind.nu, at det kunne være interessant med et interview af en af de tre ejere. Den heldige til at lave nævnte interview blev undertegnede og den (u)heldige af de tre ejere som skulle interviewes af mig, blev Thomas Bedsted. Vi aftalte at mødes det sted, som er hele interviewets omdrejningspunkt; Viva La Revolution, en tirsdag eftermiddag. Da vi havde sat os til rette og Thomas havde tændt sig en smøg, lød mit første spørgsmål på;

 
M: ”Hvordan fik I idéen til at starte Viva?” T: ”Det skete faktisk i lidt af en koger. Vi sad nede på Cafè Nordkraft og snakkede om det var synd vi synes det var at, det ikke eksisterede mere sådan vi huskede det i gamle dage. Også blev lokalerne ledige på et tidspunkt og i den brandert der, blev vi enige om, at det kunne være rigtig sjovt at lave det på ny. Med nye øjne, så at sige og lidt opdateret i forhold til hvordan det var i gamle dage. Også havde vi jo sagt vi godt ville lave det også fangede bordet jo lidt dagen efter, ja også gik vi engang og fandt nogle investorer. Jeg tror der gik 3 uger, så havde vi overtaget lokalerne.”
 
Efter denne beretning om Viva’s genopståen, udbrød jeg; ”Jamen dog!” og Thomas tilføjede; ”Det var sådan lidt uovervejet, men så var vi jo pludselig nødt til at kæmpe for det også skulle der lige pludselig arbejdes rigtig hårdt.” Og da jeg syntes deres arbejde har betalt sig rigtig godt, i og med Viva er et fedt sted, med cool retro møbler, hyggelige farver og en rar atmosfære, fortalte jeg ham at jeg synes de er kommet rigtig godt fra det. Han takkede og tilføjede, at det dog ikke så så godt ud lige nu og smågrinte lidt. (Stedet var stadig godt medtaget efter weekenden, hvor Viva havde besøg af DJ Noodle, Pato og Danni Toma, red.)
 
Jeg fulgte op med endnu et spørgsmål som lød således; ”Nu har det hårde arbejde jo betalt sig, kan man sige – Hvordan har du oplevet jeres succes her i det seneste år?”
 
T: ”Super tilfredsstillende for det første, bare det at man ligesom kunne få stedet op at stå. Det var rigtig rart at se, med alt det hårde arbejde man har lagt i, at det ligesom er gengældt med at der kom folk herop og at de synes det var fedt. I hvert fald super tilfredsstillende, men også noget af en omvæltning, når der er så meget hårdt arbejde i det. Der er meget nattearbejde i det og det er også ret fysisk hårdt, synes jeg. Men stadigvæk, så vågner man med et smil på læben om søndagen, hvis det har været en rigtig god weekend. Så jeg oplever det hvert fald som tilfredsstillende. Det tror jeg et eller andet sted også, at de andre to gør. (Her henviser Thomas til sine to andre medejere, Christian Dirkov og Thor Morell, red.)”
 
I forlængelse af dette, lød mit næste spørgsmål på, hvad deres planer for dette succesrige sted er, de næste par år, da der jo netop tit er rigtig mange mennesker som gerne vil ind og hentydede til, om stedet måske er ved at være for lille til deres stigende succes? Til dette svarede Thomas Bedsted velovervejet; ”Altså, det er først her den sidste måned, hvor vi har været nødt til at afvise folk og der ligesom har været kø. Det er stadig et problem som vi arbejder på. Det bliver noget med logistik, rent ”crowd”-controlmæssigt. Faktum er jo bare, at vi kun har de her 184 pladser herinde også må folk jo komme tidligt, hvis de gerne vil ind.”
 
Til denne sidste kommentar griner han lidt og fortsætter; ”Vi kan ikke rigtig forholde os til det der med der er kø. Og vi kan jo ikke gøre lokalerne større. Det hele er komplet fredet. Vi må overhovedet ikke røre noget. Men det er jo selvfølgelig super nedern at stå i kø dernede, men set fra vores side, så er det jo virkelig overvældende, at der er så mange mennesker der vil ind. Men hvad vi lige skal gøre ved det, det ved jeg ikke. Jeg tror bare vi kører på med fuld ild og fortsætter som vi plejer. Vi ikke et sådan decideret et langsigtet mål for de næste par år. Vi ser lidt bare hvor det tager os hen, da det er lidt svært at vurdere nu. Nattelivet sådan generelt er jo også en underlig størrelse. For det kan jo godt være at der er kø udenfor nu, men det kan nemt være den diametrale modsætning om et halvt år. Folk bevæger sig efter hvor festen er og hvor det bedste udbud er. Kommer der et godt modspil til det her sted, så kan det godt være køen forsvinder. Men det kan vi jo ikke rigtig vurdere.”
 
Til mit sidste spørgsmål, ville jeg gerne vide hvordan det er, at drive et multifunktionelt sted som Viva? Det fungerer nemlig både som spillested, club og bar, så at sige. Hvordan er det at eje et sådan sted? T; ”I forhold til hvordan stedet var før, tror jeg der er en del mere arbejde i det, i og med, hvis man har eet koncept og kører med det samme torsdag, fredag og lørdag, så bliver det nemmere at arbejde med, da det bliver lidt rutine-arbejde. Men her er det lidt noget andet, fordi vi har en del forskellige ting. Vi har mange forskellige klubber i klubben, så at sige. Derfor er det også et større arbejde, at promovere det, da man hele tiden er nødt til at gøre opmærksom på, at der sker noget andet i forhold til en anden aften. Så lægger der også et større arbejde i det at arrangere koncerter. Det var faktisk noget af det, som jeg blev mest overrasket over, hvor lang tid det egentlig tager.” Jeg supplerede her og spurgte, om det er bandsene som er svære at få fat i? ”Nej, der er sådan set et ret sundt vækstlag i Aalborg – og Nordjylland i det hele taget, synes jeg. Der er ret mange bands som har noget at byde på. Det er mere det der med at sætte det hele op, som er ret tidskrævende synes vi. Det er som regel dét værd. Hvis man har stået her mere eller mindre hele fredagen og stillet op til et band som skal spille om aftenen, så har man sgu også fået lov til at arbejde for det. Så i den forstand er det hårdere, i forhold til hvis man ejede en almindelig natklub, hvor der bare er 3 faste DJ’s som spiller hver aften. Men det er jo så også det, der er sjovt. Vi vil jo under ingen omstændigheder gøre det på en anden måde. Den der med, hvis man bare laver det samme, hver eneste weekend, hvor der ikke rigtig er nogen forskel på torsdag, fredag eller lørdag – det bliver kedeligt. Sådan har vi det i hvert fald og derfor foretrækker vi også arbejde det hårdere”, konkluderer Thomas Bedsted.
 
Herefter tilføjede jeg, at jeg også mente det var derfor deres succes havde givet pote – fordi de netop har arbejdet så hårdt for det og at de er et af de få alternativer til Jomfru Ane Gade her i Aalborg. Husk at opleve Thomas Bedsted deltage i næste omgang Totem 9000 i april måned - mere her på siden om det senere!

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.