nitusind.nu

Interview med Thee Attacks

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 14:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 10:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 02:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 09:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 09:27
Skrevet:

Sun 6. januar kl. 14:30

Genre:

Thee Attacks: Garage-rocking drenge bringer 1966 tilbage.
Den første jeg møder ved Thee Attacks' øvelokale, er Terry Attack (guitarist, red.) som venligt åbner døren for mig og siger: "Kom indenfor, Mie! Bare gå ovenpå, de andre sidder deroppe".
Øvelokalet er som ventet - ikke specielt stort og komplet proppet med alt deres gear, som vel netop er de omstændigheder størstedelen af upcoming bands må slå sig til tåls med. Jeg får tildelt mig en stol, Johnny Attack byder mig på en kølig øl og vi går i gang med interviewet.

- "Mit første spørgsmål vil gå til dig, Jimmy. Hvordan er det at være frontfiguren i et upcoming band som Thee Attacks?"
Jimmy Attack: "Det er en fed følelse at stå i front, men jeg vil sige det er begrænset hvor meget jeg føler mig som en "leader of the pack" og være den frontfigur som ligesom skal føle opmærksomheden, men det er da en sjovt at stå og synge og ligesom skulle føre det instrument ud."

- "Jeg har også forstået på jer, som Jimmy siger, at han ikke føler han styrer det hele. Jeg har netop hørt at I generelt er meget enige om at det er forsangeren som skal stå i front. Men har I generelt lige meget at sige og er I enige om hvordan I skal lyde osv.?"
Terry: "Altså, jeg vil sige når vi skal beslutte bandmæssige ting, såsom hvordan sangene skal lyde, så er det ikke én som bestemmer på nogen måde. Det er en fælles ting vi laver."
Johnny: "Det er mere live, der er vi sådan enige om, at det er Jimmy som skal stå i front. Det er federe synes vi i hvert fald.." De andre nikker sammenstemmende og Terry tilføjer: "Men internt i bandet, er det meget ..." og bliver afbrudt af Johnny som siger: "Vi har alle lige meget at sige i bandet i hvert fald."
Jimmy: "Ligesom de bands fra 60'erne, med tøjet og stilen som vi er meget inspireret af, der var det også forsangeren som var fokus på i musikken, så derfor kører vi ligesom også den stil."

- "Terry, nu læste jeg lige i din blog i dag, at I har fået et booking-agency (Gearbox red.) - og tillykke med det, for resten (de griner lidt og takker venligt) - og jeg kunne læse at de har arbejdet med bands som Yeah Yeah Yeahs, The Setting Son, Powersolo etc., så føler I jer på en måde ikke ret sikret på at komme til tops nu, nu når de har arbejdet med så populære bands?"
Mickey Attack: "Det er jo ikke nødvendigvis en forudsætning at man får succes, bare fordi man har et godt bureau, men der er da ingen tvivl om at vi har fået det absolut bedste garage-selskab, når de arbejder med så store bands. Og det er da fedt, at de så synes vi ligesom var gode nok til at komme med også."
Terry: "Vi er rent faktisk også det eneste band, som ikke har nogen plade på Gearbox." Johnny nikker og tilføjer: "Ja, og når man ser på listen over de bands som er på Gearbox, så er i hvert fald 75 % inspirationskilder, idoler eller hvad man skal kalde det, indenfor garagerocken."
Terry: "Det er nogen vi sagtens kan sammenligne os med."
Johnny: "Ja, det er i hvert fald rigtig fedt at komme i samme båd eller hvad man nu kan sige, som dem. Det synes vi er rigtig fedt. Vi er selvfølgelig også rigtig beæret over det, nu venter vi bare på nogle "gigs" (jobs red.)" tilføjer Johnny og smågriner lidt.

- "Ja, lige apropos det der med "gigs", så ved jeg jo at du er en stor Baby Woodrose-fan, Terry. Hvordan har I det med at skulle på en mini-tour med The Setting Son, hvor der jo netop er et medlem fra Baby Woodrose med i? Er det ikke lidt fedt?"
Terry: "Det er lidt sjovt. Vi er rent faktisk lige blevet sat på til at skulle spille med Baby Woodrose på Studenterhuset her til foråret."
Johnny: "Ja, til februar mener jeg det er (1. februar. red)"
Terry: "Ja, der kommer i hvert fald en nærmere plan her på et tidspunkt."
Jeg nikker imponeret og Terry uddyber det som er sjovt: "Tidligere var vi, eller i hvert fald Johnny og jeg, meget inspireret af Baby Woodrose, så derfor er det ret sjovt at komme til og skullespille med et band man selv synes er rigtig fede."
Johnny: "Resten af opsætningen i The Setting Son er faktisk også forankret i nogle rigtig gode garagebands, så dem er vi også rigtig glade for at skulle spille med."

- "Så vil jeg egentlig også gerne vide, nu hvor vi er ved koncert-snakken: Har I et slags ritual eller bare noget I virkelig må gøre, inden I går på scenen?"
Johnny: "Vi har noget vi IKKE gør. Vi drikker ikke Cocio!" siger han og Terry griner højt, mens Mickey og Jimmy smiler skævt. Jeg kigger spørgende på Johnny og spørger: "Hvorfor?!"
Johnny: "Det er en længere historie. Men vi har kun dårlige erfaringer med Cocio." Mickey: "Vi drikker bare lige lidt whisky inden vi går på."
Johnny: "Ja, man skal lige have et par shots inden man går på." Drengene griner og jeg griner lidt med. Det er vidst ikke helt let at leve rock'n'roll livet.

- "Så tænkte jeg lige lidt på: Lyrikken? Hvem skriver den? Er det noget I er fælles om eller er det Jimmy som står bag?" Jeg havde hørt lidt rygter om det var ham, men jeg måtte bare lige være sikker. Drengene peger derfor alle over på ham og deraf spørger jeg: - "Hvor får du så inspirationen fra?"
Jimmy: "Man kan vel godt sige at det er fra rock'n'roll. Altså, det er ikke de store tekster som behandler mange forskellige samfundsskildringer. Det er på en måde ret let, når den musik jeg skriver, er det jeg mest hører, så bliver man lettere inspireret."
De andre nikker og Johnny tilføjer: "Det er sådan lidt på det der plan hvor alle kan være med. Det er ikke noget man just kan tænke dybere over i hvert fald."
Den kommentar får drengene til at grine lidt og Jimmy fortæller videre: "Vi laver pop-garage. Det er ikke sådan nogen store lyriske tekster, men det er noget som har noget fedt i sig."

- "Hvad så rent internationalt? Hvordan er planerne der, mht. til et gennembrud?" Mickey: "Altså, det er meget sådan stille og roligt. Vi har ikke en 5 års plan stillet op eller noget. Hvis der dukker et job op, så siger vi ja, hvis vi kan den dag også er det det. Vi tager det som det kommer. Vi er virkelig dedikeret til det vi laver og tager det derfor stille og roligt."
Johnny: "Vi håber selvfølgelig på det bedste, ikke? Eller hvad?" tilføjer han grinende og Mickey er enig: "Jo jo, selvfølgelig."
Terry: "Altså, det er jo ingen grund til at sætte sig op i mod at om 1 år skal man have udgivet en plade i England og USA og spille store turneer derovre, det er mere at tage et skridt hen af vejen og se hvad vi kommer til."
Jimmy: "Jeg tror også det er fordi vi er meget klar over, at nogle ting er kommet meget hurtigt og let til os. Så derfor vil vi heller ikke sætte forventninger helt op, så kommer der for mange skuffelser også går glæden ligesom ud af det. Så vil vi hellere være glade for det vi har opnået og se hvad der så kommer."

- "Hvor mange steder har I ellers spillet nu? Ud over på Stud (Aalborg Studenterhus red.) selvfølgelig?"
Terry: "Så har vi spillet på Basement i København og på Musikcaféen i Aarhus." Johnny: " Og øh... Har vi egentlig spillet andre steder?" Johnny tænker lidt. "Næh. Men vi skal spille på Loppen, til december. Den 5., er det ikke korrekt?" Vi griner lidt af Johnnys uvidenhed og glemsomhed og han snakker kækt videre: "Og det glæder vi os selvfølgelig meget til. Det er altid fedt at komme et nyt sted hen. Jeg kan huske da vi spillede i København første gang, der havde vi lidt at skulle bevise. I modsætningen til her i Aalborg, her har vi jo mere eller mindre et "fast" publikum, der kommer jo mange af de samme fra gymnasiet (Aalborg Katedralskole red.) osv. men altså, det er jo så det fede ved at spille andre steder end Aalborg, synes vi i hvert fald."
Terry: "Fordi man ikke rigtig kender nogen, så giver man ligesom alt hvad man har i sig."

- "Det gør I selvfølgelig også når I er i Aalborg?" siger jeg og kigger spørgende og drengene svarer i kor: "Selvfølgelig!"
Jimmy: "I Aalborg er det bare mere en afslappet følelse. Altså, man er stadigvæk spændt, når det er folk der gider komme flere gange, så er det selvfølgelig fedest at være på hjemmebane, men det er selvfølgelig noget helt andet at stå foran et helt fremmed publikum og bevise at man kan noget."
Johnny: "Jeg bliver stadig nervøs når vi spiller i Aalborg. Ikke fordi det er helt vildt eller noget. Men bare vent og se den 7.!"
Her må jeg så krybe til korset og indrømme at jeg ikke kan komme alligevel. Jeg får lidt skældud, Attack-drengene er bestemt ikke begejstret for denne info. Men jeg lovede dem at komme d 1. februar og det var også okay. Så det glæder jeg mig jo til.

- "Nu vil jeg så gerne lige bevæge mig lidt ud over musikkens verden og spørge: Hvad laver I når I ikke spiller i band?"
Mickey: "Jeg er uddannet grafiker. Så det er det jeg laver."
Terry: "Jeg er pædagogmedhjælper i en børnehave." fortæller han, efterfulgt af lidt fnisen.
Johnny: "Jeg er... Handicapledsager." Denne oplysning får de andre drenge til at flække af grin (Jeg går straks ud fra at det er noget internt). Men Johnny griner også selv lidt med og fortæller videre: "Det ved jeg ikke. Det giver money in the bank. Men eh, det er sgu sjovt! Det er et meget sjovt job."
Terry: "Jeg arbejder for at få råd til det her (her menes der musikken). Det er lidt derfor jeg gør det." -
"I har ikke sådan planer om at uddanne jer videre? I regner alle sammen med at skulle leve af musikken eller?"
Johnny: "Vi håber selvfølgelig på at komme til at leve af det en dag, men som det ser ud nu, så kan vi i hvert fald slet ikke."
Terry: "Det er en svær genre at leve i den her. Hvis vi skulle leve af noget, skulle det nok være lidt mere 80'er agtigt."
Mickey: "Det er i hvert fald hvad der er in lige nu."

- "Ej, jeres genre er da også ved at vende lidt tilbage. I har da fået gode anmeldelser inde på http://www.svingninger.dk/. I er da ved at bringe 60'erne tilbage?"
Mickey: "Ej, men det ved jeg ikke. Jeg er fx selv vokset op med mine forældres rock'n'roll, så jeg har haft det tæt på mig hele livet. Altså, der er jo mange generationer som ikke kender til 60'erne og garagen, fordi det er lidt noget gammelt musik, så derfor kan vi også bedre mærke, at folk er mere begejstrede for det vi laver. Det tror jeg også spiller en rolle. Der er jo flere der har forsøgt at bringe det tilbage. Fx The Hives, men det var ikke hundrede procent autentisk, og egentlig er vi vel også de eneste som laver hundrede procent autentisk garage rock'n'roll? I hvert fald som jeg kender til. Jeg kender ikke andre bands som gør det på den måde vi gør."
Terry: "Altså, helt ud. Med tøjet, musikken osv." Johnny: "Altså, der er jo mange som er inspireret. Men ikke nogen som gør det sådan, fuldt ud. Enten er det genren eller tøjet. Men ikke sådan, hele pakken. Ikke hvad vi ved af hvert fald."

- "Ja. Jamen, så lidt i tråd med det her med at kunne leve af musikken og slå igennem internationalt, så vil jeg lige stille jer et klassisk spørgsmål: Hvor ser I jer selv om 10 år?"
Jimmy: "Den er utrolig åben. Det er helt utroligt hvad der er sket indtil videre og lige så meget som vi har fået nu, lige så lidt kan vi få om 2 år. Så vi har den aftale, at vi spiller så længe det er sjovt og at det stadigvæk giver os noget. Men hvis det så ikke gør det, så er det ikke værd at bruge tid på."

- "Hvad er det lige ved 60'erne og garage-rocken, som I synes er så fedt og hvorfor er det lige det I vælger at spille, frem for fx 80'er?"
Terry: "Det er nok det, at det er sådan meget rent, på en måde. At det ikke skal være så poleret, som så meget andet musik nu til dags. Så vil vi gerne have det der originale islæt med, altså den rene følelse af musik, uden det kommer igennem et halvt års studiearbejde"
Mickey: "Det er mere beskidt. I 60'erne begyndte det hele at blive meget mere rebelsk. Det synes jeg i hvert fald er det mest fascinerende, det rebelske ved hele garage-rock genren. Der kom bare så meget godt musik lige i den tid."
Terry: "Det handlede ikke så meget om at være verdensmester til at spille på sit instrument. Kunne man 3 akkorder og havde man noget at sige, så var det fedt."
Johnny: "Når bands opstod på den tid, behøvede man jo heller ikke at kunne det vilde. Det handlede bare om at hooke up og så begynde at spille. Altså, man skulle jo ikke være verdensmester til at spille. Det er jeg i hvert fald ikke!"
Mickey: "Jeg synes også selviscenesættelsen var ret fascinerende. I 60'erne begyndte musikerne jo at fokusere mere på sig selv og imaget begyndte at betyde mere. Der er mange aspekter i det, som gør at jeg synes det var en rigtig interessant årti. Bare hele den sound der kom; Rigtig skramlet og beskidt og dårligt optaget, det lyder bare rigtig fantastisk."
Terry: "Også nu når vi er i studiet, så sørger vi også for at det ikke kommer til at lyde for... Studieagtigt. Altså, det må gerne lyde som om at vi kan spille ordentligt live også, men det skal jo ikke være alt for pænt lavet, men heldigvis har vi jo nogle gode producere til at lave det for os."
Johnny: "Også derfor, for at få det til at lyde rigtigt live, har vi også alle investeret i at få fat i det rigtige gear, fra den tid. Fx har vi lige købt den Senheizer mikrofon der er tapet fast der"

- Johnny peger på en rimelig smadret mikrofon tapet fast på et mikrofonstativ lige ved siden af mig - " det var en af dem som gav den bedste lyd i 60'erne. Og trommer, guitarer, forstærkere og det hele, ja, det er sgu noget gammelt lort fra 60'erne, men det lyder meget skrammet og med den lyd vi gerne vil have, i hvert fald."
Med den dejligt musikpassionerede kommentar, er det enden på mine spørgsmål til Attack-drengene. Men de får da lige lov til at få en lille slut-kommentar med: "Kom og hør os i december! Vi har fået en "ny lyd" og har lige indspillet 6 nye sange (i Deltalab Studios red.). Der er sket noget siden sidst. Også spiller vi jo også med et rigtig fedt band, The Setting Son og det vil skabe en rigtig god helhedsoplevelse. I bliver ført tilbage til 1966. Og hold øje med vores første video, den skulle gerne komme ud engang i starten af det nye år.

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.