nitusind.nu

En sludder for en sladder med Thee Attacks

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 13:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 09:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 01:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 08:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 08:27
Skrevet:

Tue 29. September kl. 11:30

Genre:

Knap et år efter jeg først interviewede drengene fra Thee Attacks, befinder jeg mig nu i deres selskab igen, til en lille session om hvad der er sket siden sidst. Drengene er i deres typiske hjørne – fuld af drenge-fjas og late-night humor efter have øvet fra 16-22. Efter vi har snakket lidt om løst og fast og de har præsenteret mig for deres manager, Mads Mulvad, begiver vi os ud i en lille sludder om hvad der nu skal ske med garage-rockens drenge no. 1 – Meget er nemlig sket i løbet at det sidste års tid.

Undertegnede synes at have hørt, at de har fået en pladekontrakt i hus. Men til dette spørgsmål griner Johnny Attack lidt og siger:
- ”Du har næsten hørt rigtigt. Vi har fået en masse tilbud. Men vi har ikke sagt ja til noget endnu”. De andre nikker og jeg stiller spørgsmålet vedrørende, hvad deres planer så er nu hvor Aalborg-drengene hiver teltpælene op og flytter til Hovedstaden (deres forholdsvis nye trommeslager Richie Attack bliver dog i hans bopæl i smilets by, Århus) – Terry Attack besvarer mit spørgsmål: ”Altså, så tager vi jo så imod det tilbud, som er det bedste for os. Det er jo ikke sikkert det er det som giver flest penge til at starte med. Men vi søger det pladeselskab som ligesom passer bedst i vores profil og med vores genre. Og ja, så kommer der jo selvfølgelig en plade, på et eller andet tidspunkt”.

”Man kan godt sige at det er gået rimelig hurtigt, efter I har været nede i Toe Rag Studios (berømt studio red.), det kører for jer?”, konstaterer jeg spørgende – Drengene nikker og siger: ”Ja, det kan man godt sige. Vi har det godt”. Jeg er dog også nysgerrig efter at høre hvordan det så egentlig er gået med indspilningerne i dette legendariske studio – Det svarer Richie Attack på:
”Det var meget hyggeligt. Altså, det var meget med ærefrygt at møde op. Men når man så først lærer dem at kende, kommer i gang og får tjekket grejet ud og alt det der, så kom der egentlig et meget godt resultat ud af det…”. De andre drenge griner højt af Richie’s beskedne jyske svar. Drengene fortæller samtidigt her, at det de har indspillet i Toe Rag udkommer som deres debutalbum. De skal bare finde det rette pladeselskab til at udgive det.
Terry Attack tilføjer her: ”Det er meget bedre end vi havde troet. Det bliver årtiets plade… Årtiets sidste gode plade”.

Jeg har siden Richie Attack joinede drengene, været nysgerrig efter at vide, hvordan de egentlig kom i kontakt med hinanden? Han fortæller at det rent faktisk var igennem en kontakt annonce i et blad, som han havde set. Den oplysning kommer tilsyneladende lidt bag på Johnny Attack, hvilket får drengene til og joke med at annoncen var ved siden af de knap så anstændige annoncer i Ekstra Bladet. Men Richie Attack fortæller videre om, hvordan han så var til en audition, hvorefter Terry, Johnny og Jimmy vurderede ham som den der passede bedst med deres humor og stil. Terry fortæller også, at de rent faktisk havde en del til prøve, så det var rimelig fortjent at han fik pladsen.

Jeg spørger Richie om han flytter med de andre drenge til København, men han bliver i Århus og forsvarer Jylland, siger han med et smil.
Jeg slutter vores lille session med spørgsmålet: ”Får vi jer at se på Roskilde 2010?”. Først joker drengene med at ja, de vil åbne Orange Scene og det hele. Men så slår de alligevel over i alvor og siger afsluttende:
”Ja, det gør I”. 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.