nitusind.nu

Day of Decay

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 14:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 10:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 02:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 09:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 09:27

» Kunsten at lave undergrundsfestival i Aalborg

Skrevet:

Sun 22. April kl. 14:12

Skrevet af:
Genre:

Day of Decay startede som en lille, lokal metalfestival i 2010, men går allerede nu balancegangen mellem etablerede trækplastre og ønsket om at sætte fokus på kommende stjerner. Folkene bag fortæller her lidt om hvor meget ild og vand, man skal gå igennem for en festival, men også hvor givende en oplevelse det er.

Nedenstående interview er oprindelig bragt i april/maj-nummeret af Metalized Magazine / http://www.metalized.dk, hvor du ud over dette vil kunne finde den sædvanlige overflod af interviews med store internationale og danske navne, anmeldelser og alt andet, der rører sig i metalverdenen. I Aalborg bl.a. i Stereo Studio, DSB-kiosken, B.T. Centralen og Budolfi Kiosk.

En dunkel onsdag aften i februar lykkes det endelig at finde frem til et meget lille, undseeligt fælleshus gemt bag en hæk, som ikke er lige til at finde, hvis ikke man ved, hvor det er. Sådan er det ikke længere med Day of Decay, som har oprustet siden den første festival i 2010, og nu har en del etablerede bands som trækplaster ved siden af de små og kommende bands, der stadig er et fokus for festivalen. I første omgang mødes jeg med Carsten Brogaard Pedersen, der først lige skal lege med sikringerne i det lille hus for at få lys forud for aftenens bestyrelsesmøde. Senere støder brormand Henrik Brogaard Pedersen til sammen med Jon Rickens, der også sidder i den fem mand store bestyrelse.  Undervejs fremhæver Carsten, hvad han selv er gladest for at have booket til årets festival.

-Det er nok Krisiun eller Obscura. Obscura har vi snakket om hvert år, og fra Krisiun fik vi et tilbud i forbindelse med, at de kommer til Europa. Så er der også spændende nyere bands som Sylosis og Dyscarnate. Metal Hammer kaldte Dyscarnate det bedste dødsmetal i 20 år.

DEN YDMYGE BEGYNDELSE

Efter at have flyttet rundt på noget vasketøj og trukket nogle stole frem i fælleshuset kan Carsten og jeg endelig sætte os ned. Vi begynder med historien om festivalens undfangelse, der tager udgangspunkt i det lille spillested Baghuset, som også var det samme sted, hvor festivalen startede i 2010. 

- Vi var min bror Henrik, Mads Weigelt og jeg selv. Mads havde jo en fod inden for inden for på Baghuset, hvor han sad i bestyrelsen. Han spillede også selv i bands. Så begyndte vi at sætte nogle mindre koncerter op en gang imellem.  Det første år havde vi nok 10 shows, sådan cirka. Der var sgu gang i den dengang, og folk begyndte stille og roligt at kende Baghuset. Så fik vi bare en idé om, at vi ville prøve at lave noget større over en eller to dage. Selve planlægningen til den første festival begyndte i 2009.

Det kan godt være, at Aalborg er en gammel havneluder, som historisk har haft både sværindustri og en pæn metalscene, men det er ikke just Birmingham eller Liverpool, så måske man kunne spørge sig selv om der er plads til endnu en metalfestival ved siden af Aalborg Metal Festival. Carsten understreger, at de altid har været bevidste om at have en selvstændig profil.

- Vi havde jo alle sammen været helt vilde med Fredericia Hardcore Festival, som vi havde besøgt i mange år. Derfor ville vi gerne lave noget i samme stil med at blande noget metal, hardcore og punk. Alt det, som er lidt mere i undergrunden. Det har så bare udviklet sig der fra.

Er I meget bevidste om, at I gerne vil adskille jer specifikt i forhold til AMF?

- Vi har altid lidt i baghovedet, at vi ikke vil ligne Aalborg Metal Festival alt for meget. Vi vil slet ikke sammenligne os med AMF. Nogle gange synes jeg måske, at de har en tendens til at booke de samme bands fra år til år. Som alle andre kommer vi selvfølgelig selv til AMF, og jeg har vel været der en 6-7 år. AMF er jo vildt fedt.  Vi har selvfølgelig mange bands, som de også kunne finde på at booke, men vi har også en del, du aldrig ville se dér. Vi forsøger at fokusere på nutidige og moderne bands, og ikke noget old-school.  Det skal være moderne og albumaktuelt på en eller anden måde.  Alligevel siger du jo ikke nej, hvis der kommer en virkelig fed mulighed, men det er de ting, vi har i baghovedet.

FORBANDELSEN

Henrik Brogaard og Jon Rickens indfinder sig nu også til interviewet. Vi begynder at snakke om alt det hårde arbejde, der ligger i at arrangere en festival, og ikke mindst den forbandelse, der plagede festivalens begyndelse.

- Der er fandme meget arbejde. Der kommer hele tiden så meget lort og forhindringer af forskellig slags. Der er meget, der skal gå op. Jeg tror, at mange kender til vores spillesteds-problemer. Det første år var det jo Baghuset. Så fik vi at vide, at det skulle rives ned, og derfor skulle vi finde noget nyt.

Henrik tager over fra sin bror og forklarer forbandelsens historik.

- Vi havde snakket med Skråen, men der skulle der renoveres et eller andet. Så stod vi uden noget igen. Vi kunne jo ikke være på Baghuset, og jeg var ikke så meget for Nordkraft. Det var udmærket, men vi ville gerne have en bar. Så var vi i kontakt med Kunsten, hvor det kunne være fedt at have noget uden for. Det var de også med på, indtil de kom til at tænke på, at der måske ville blive spillet højt. Så kiggede vi på et idrætscenter i Nørresundby, og det var heller ikke noget problem. Da jeg skulle op til dem og skrive under sagde de så, at det ville de sgu ikke så gerne alligevel, for toiletfaciliteterne var lige pludselig ikke gode nok, og gulvet havde heller ikke godt af alle de mennesker. Så begyndte jeg at få grå hår. Dernæst fik jeg fat i kommunen, som satte mig i kontakt med DSB. Dem fik vi så en aftale med på stykgodsterminalen til vores andet år. Sidste år var der også en masse polemik omkring brandmyndighederne nede på stykgodsterminalen. Der var en del, der lige pludselig skulle ordnes dér sammen med forsikringer og alt muligt andet.

Jon supplerer, da Henrik glemmer en enkelt kæde i forbandelsen

- Vi var også inde over Platform4. Vi havde også næsten en aftale i stand med dem, indtil de også skulle renovere.

Som Carsten forklarer, har festivalen i år dog ganske nemt fundet sig til rette på Studenterhuset, der også huser AMF hvert år.

- I år var det nemt. Dengang, hvor vi havde alle de problemer, skrev jeg allerede ned til Studenterhuset om en aftale til året efter, og det var ikke noget problem. Forhåbentlig ender historien dér. Jeg så forleden, at en på Facebook havde skrevet, at det bliver spændende at se, om Studenterhuset bliver revet ned bagefter.

FESTIVAL-ABC

At stable en festival på benene er lang cyklus, der omfatter en hel del ud over det helt grundlæggende at finde et sted at spille. Carsten fortæller mere om lidt af det praktiske og økonomiske.

- Man søger jo nogle fonde. Der er mange heroppe i Nordjylland, og også landsdækkende. Det er bare om at søge det hele, og så måske skele lidt til, hvad andre har fået i støtte, om så det kommer fra spiritus eller hvad det nu kan være. Vi får ikke noget direkte fra kommunen, men vi får lidt fra MUSAM (Musisk Sammenslutning Aalborg), som er en kommunal fond. Så handler det dernæst om at få nogle gode aftaler med forskellige bands, og prutte dem så meget ned i pris, som man nu kan. De har ikke rigtig nogen fast pris, og det er ikke noget, de bare sådan siger direkte. Man byder ind, og man skal selv sidde og vurdere, hvad de nu er værd. De vil jo altid gerne have lidt mere, selvfølgelig.

Det handler altså i høj grad om lavpraktisk forhandlen og prutten med priser? Er I selv meget opsøgende omkring de forskellige bands, eller kommer de til Jer?

- Ja, den del er vi også blevet bedre til efterhånden. Nu går vi lidt mere målrettet efter nogle bestemte bands. De forskellige bookingselskaber sender nogle PDF-filer, med hvad de nu har at tilbyde i de forskellige perioder, og så går vi lidt ud fra det. Hvis der er nogen, man rigtig gerne vil have, kan man jo også bare spørge direkte ind til dem. Der er jo også enkelte bands, der kommer og spørger, om ikke de må spille. Der kommer faktisk også rigtig mange fra udlandet, som endda af og til gerne vil komme og spille gratis

Henrik har her noget at indskyde om de bands, der tilbyder sig selv fra udlandet. 

-Jeg tror, det var sidste år, hvor der kom nogen fra Brasilien, som spurgte om ikke de kunne spille gratis. Det ville de også gerne i år. Der er nogle få, der så kommer bagefter og siger, at de skal have transporten betalt, men de fleste mener det, når de siger, de vil spille gratis. 

Afslutningsvis spørger jeg, hvad det egentlig er, der får en til at blive ved, når nu der er så forbandet meget hårdt arbejde med at arrangere en festival. Henrik sætter ord på det.

- Efter et års forbederelse er det bedste, når du får lov til langt om længe at stille dig med en bajer, se noget af musikken, og se når de første gæster kommer ind. Det er lidt af en forløsning. Det er fantastisk at høre publikums reaktion på det. Endnu bedre er det næsten med den respons vi får fra bands, når de fortæller, hvor glade de er for at være der. Vi har hele det her lokale miljø bag scenen, hvor folk skaber kontakter, og der bliver en rigtig familiestemning både bagved og foran scenen.

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.