nitusind.nu

At male en overgang

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 13:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 09:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 01:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 08:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 08:27
Skrevet:

Thu 27. August kl. 22:30

Skrevet af:
Genre:

Hvordan håndteres en stødt voksende undergrunds-succes? Hvordan håndteres den nok mest alsidige og alternative teaterscene i Aalborg? Hvordan håndteres udvikling, indvikling og alt det ind imellem? Jeg smuttede en tur forbi Transformator for at snakke nye tider med scenens nye stationsforstander, Jakob Engmann, der efter et år i Odense er vendt tilbage til Aalborg Teater og Transformator.

Vejen gennem flytterod, malertape og teaterrekvisitter byder på en snak med flink maler der med håndværkersk accent beretter, at han sgu synes det er en skam at male det fint udsmykkede rum helt hvidt, da han synes den nuværende stil på væggene står så flot og jeg kan jo kun give ham ret. Det skal dog samtidig vise sig, at malingen fint danner rammer om min efterfølgende snak med Jakob om Transformators udvikling og fremtidige rejse. Fordi ikke nok med at Jakob overtager den kreative kontrol for en mildest talt kulturel succeshistorie, han får også samtidig ansvaret for at videreudvikle og skabe endnu flere små perler af finurlig og eksperimenterende teaterkunst.

Jakob ryster dog ikke på hånden, hvilket er med god grund. Han har været med fra den spæde og spændende start. Da Transformator i sin tid startede ud med første sæson samarbejdede han tæt med Morten om at skabe noget unikt og skørt, noget udfordrende og provokerende. Altsammen noget som han nu er vendt tilbage til Aalborg for at føre videre. Samtidig med at Jakob er udmærket klar over, at der ikke er tid til at hvile på laurbærene efter sidste sæsons mange udsolgte tricks og shows, er han også opmærksom på, at man skal være absolut fintfølende med noget der fungerer så godt og efterhånden har etableret sig i det kulturelle bybillede. Det er balancegang i et frirum, hvor der skal være plads til det hele, så længe det har sjæl. Det slår mig hurtigt i den snak, at Jakob rent ideologisk deler mange af Mortens tanker om at skabe en udvidelse af hvad man kan opleve på en scene og i et teater. De har begge to præsenteret mig for en klar plan om at skabe et alternativ til den modbydelige lunkne fadøl til en tier torsdag aften på den anden side af Algade, hvor en helt anden form for teater slår sig løs. Transformator har de sidste par år skabt et rum hvor det etablerede teater er blevet udfordret og provokeret, hvilket Jakob understreger er helt fantastisk at være en del af. Det faktum, at etablerede skuespillere har en legeplads hvor ideer kan prøves af, hvor publikum kan inddrages og man kan komme udefra med påfund vil til enhver tid skabe noget unikt og noget der hverken kan opleves andre steder eller nogensinde igen.

Uforudsigeligheden og det at have en følelse af, at man ikke aner hvad man går ind til udover nogle grundprincipper eller et tema, kommer til at præge den nye sæson program, fortæller Jakob. Eksempler kan være et clash mellem teater og opera eller for eksempel en teatermusical. Du ved måske hvad elementerne repræsenterer når de er hver for sig, men sammenlagt kan stortset hvad som helst ske. Lige meget hvad, så bliver din opfattelse af det unormale og normale udfordret til det maksimale. Uforudsigeligheden er også noget som fryder Jakob og han mener et helt ny måde at tilbyde kultur viser sig herigennem. At du føler dig tiltrukket af det uvisse.

Et rigtigt stærkt kort Transformator kan blive ved med at spille på er, at scenen aldrig vil blive en svipser. Der vil aldrig være en aften hvor teateret er afhængigt af antallet af betalende gæster. Det er lige præcis her scenen skiller sig ud fra så meget andet i det aalborgensiske kulturliv. Uafhængig af det økonomi og besøgstal, afhængig af tiltro og trofasthed. Jakob understreger, at den dynamik der skabes når skuespillere bruger deres frie timer væk fra teateret på at skabe endnu mere teater er noget han ikke har oplevet andre steder i landet. Samtidig med at teaterfolk arbejder tæt sammen, er han også fascineret af den udefrakommende vækst af mennesker der rent faktisk har en interesse i at arbejde med alternativer.

Offentliggjort er store dele af den nye sæson og den bliver fyldt med spændende og interessante ting fra alle verdens hjørner - så et smut forbi www.transformatorweb.dk. Teaterstykker, masser af drama og improvisation, tricks om torsdagen og alt det der jeg på ingen måde kan klassificere. Det er vigtigt, og rart at høre fra Jakob, at bare fordi kontrollen har skiftet styrmand, så bliver der ikke revet ned og bygget op, men mere malet over og tapetseret om. Torsdag d. 3. september åbner Transformator påny og vi er allesammen inviteret indenfor!

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.