nitusind.nu

Amalie Dollerup og Andreas Jebro om Den Gyldne Drage

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 14:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 10:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 02:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 09:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 09:27
Skrevet:

Mon 12. December kl. 17:20

Skrevet af:
Genre:

En kold formiddag bevæger jeg mig ned på Aalborg Teater. Der er endnu ikke åbent, så jeg finder en dørklokke, og én fra billetkontoret lukker mig ind og beder mig vente i forhallen. Her får jeg rystet kulden af mig og får lidt tid til at kigge mig omkring. Det er en lille uge siden, jeg var her sidst - på dét tidspunkt stod jeg i kø sammen med en masse andre, som også skulle ind og se Den Gyldne Drage. 

Jeg når at bladre lidt i programmet inden stedets online redaktør, Casper Lyngholm Thomsen, kommer og tager imod mig. Vi går ind forbi den store scene, hvor der ligger dynger af sne lavet i et materiale, som godt kunne minde lidt om billedkunsttimernes papmaché – dog betydeligt mere professionelt udført. I programmet læste jeg, at stykket ”Jul i piletræerne” for tiden er aktuelt og går ud fra at sneen tilhører Tudse, Grævling, Rotte og Mulvarp.

Backstage møder jeg skuespillerne Amalie Dollerup og Andreas Jebro til en snak om Den Gyldne Drage, skuespil, livet i Aalborg, anmeldelser mm. 

 

Den Gyldne Drage

Både Amalie og Andreas har tidligere været med i produktioner af forfatteren Roland Schimmelpfenning, som har skrevet Den Gyldne Drage. Andreas fortæller, at han ofte skriver meget fragmentariske historier, som omhandler flere personer, hvis liv krydser hinanden. Han tager fat i dét, at en tilfældighed kan sætte noget i gang hos et andet menneske, hvad enten det er et tilfældigt møde, en taske eller i dette tilfælde; en tand! ”Det er ret fantastisk, hvordan man kan præge andre uden måske selv at være klar over det” tilføjer Andreas. Amalie forklarer videre, at det er små ting, som skaber store dramaer. Det er tydeligt at mærke, at de begge er virkelig glade for stykket, hvilket smitter af på deres begejstrede måde at fortælle om det på.

Den Gyldne Drage er velskrevet, og hver eneste replik bliver sagt med en mening og har reference til noget andet. Selvom de har arbejdet med stykket i lang tid, fortæller Amalie, at hun stadig opdager nye sammenhænge eller nye måder at høre en replik på. Hun synes desuden, at det er super fedt at høre andres tolkning af stykket, da hun mener, at publikum analyserer meget mere, end de selv gør. Hun forklarer, at det jo ikke er deres opgave at skulle fortælle, hvad folk skal synes. I stedet skal de hjælpe til at aktivere fantasien hos publikum, så de får mest muligt ud af det, og det er lidt grænseoverskridende for nogen måske.

En ting jeg altid selv tænker over, når jeg går hjem fra teatret er, om det mon kan blive ved med at være sjovt at stå og fyre den samme replik af igen og igen aften efter aften. Til dét er Andreas’ kommentar, at de nok ikke når at blive trætte af Den Gyldne Drage, da de ”kun” spiller 28 gange. ”Men det er virkelig gået stærkt, og jeg kunne godt have spillet den noget længere. Det er også så fed en historie, og den kræver så meget af os i forhold til andre produktioner, hvor man måske godt kan nøjes med at møde ind et kvarter før. Med denne her møder alle 5 skuespillere op i god tid og kigger hinanden i øjnene for lige at finde hinanden ” tilføjer han. Amalie fortæller, at ”der er nogle aftener, hvor man rammer helt rigtigt og andre, hvor man kommer til at daske til én af klokkerne, som flyver hen ad gulvet og én glemmer lidt tekst. Så det er vigtigt, man er opmærksom på de andre, og så bliver det spændende at være der for hinanden. Men det er fedt at spille, og der sker noget nyt hver aften.”

Andreas fortæller, at de i stykket arbejder meget med en usynlig ”4. væg”, hvilket er ”væggen” ud til publikum. I dette stykke eksisterer væggen nogle gange, mens den andre gange bliver brudt af direkte tale til publikum. Her lægger skuespillerne åbenbart meget mærke til, om vi som publikum sidder helt fremme på stolen med opspærrede øjne, om vi bare ser lidt forvirrede ud eller helt er faldet i søvn. Så selvom vi tror, de ikke kan se noget for deres spotlights, står de faktisk og holder lidt øje med os!

Jeg spørger, om de har levet af Thai2Go under prøverne (inspireret af at skulle spille 5 asiatiske kokke). Men det er åbenbart kun blevet til et enkelt besøg hos Thai Garden på præmieredagen. Præcis i Den Gyldne Drages ånd er dette en Thai-Vietnam-Mongolian barbeque-sushi restaurant, som desuden byder på noget så eksotisk som ris a la mande og friturestegte kartofler a la Jensens Bøfhus.

 

Teatrets 3 scener

Vi taler om, hvilket publikum, der benytter teatret, og egentlig er der lidt for enhver smag. Amalie fortæller, det er rigtig godt at have forskellige scener; store scene til det mere klassiske og lille scene bl.a. til komedie. Desuden er der den mere eksperimenterende Transformator, som er en intim scene i øjenhøjde, hvor publikum bliver inddraget endnu mere. Amalie fortæller, at flere ældre mennesker, som ellers kun har været på store scene, nu har fået øjnene op for Transformator. Andreas siger om Transformator, at: ”det vi har kunnet mærke på kolleger, og det vi selv har set er, at Transformator er et frirum. Transformator er også blevet et sted, som ikke længere kun vores legeplads, men er blevet det for hele undergrunden. Vi har et sted, hvor vi kan dele erfaringer på kryds og tværs.”

 

Anmeldelser

Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt om, hvor personligt Amalie og Andreas tager de anmeldelser de får. Åbenbart afhænger det meget af situationen, hvor meget instruktøren har styret processen og hvor meget de selv har lagt deres hjerte i det og været med til at skabe tingene. ”Men nogle gange ved man også, at det er noget lort og så er det fint, at der kun er 2 stjerner. Det er jo ikke sådan, at alt det vi laver er fantastisk, bare fordi vi er med” siger Amalie.

 

Hvordan får I ellers feedback på jeres arbejde?

Amalie og Andreas fortæller, at folk ofte skriver til dem med ros efter en forestilling. Det sker også, at de bliver stoppet på gaden og folk lige vil snakke om et stykke eller den rolle de har spillet. Desuden mener de, at de anmeldelser, der er sjovest at læse er brugeranmeldelser. Her har helt almindelige dødelige publikum brug for at formidle deres oplevelse videre til andre, og det er dét publikum de gerne vil ud til.

 

Hvad er de 3 fedeste ting ved Aalborg Teater?

-          ”At det ikke er så stort”

-          ”At alle engagerer sig så meget. Det er en arbejdsplads, hvor folk brænder for at lave pisse godt teater”

-          ”Vi har en ledelse, som stoler så meget på det ensemble de har og det er dem, de bruger”

 

Livet i Aalborg

De to skuespillere hænger meget ud med kollegerne på teatret. I starten var de meget rundt og se byen på deres cykler, men arbejdet tager det meste af deres tid. Ellers benytter de sig mest af de steder, de kender og vender gerne tilbage til Penny Lane, Ib Rene, Viva og havnen.

Læs anmeldelse af Den Gyldne Drage

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.