Legendary Shack Shakers (US) + Messer Chups (RU)
Log ind
Hyldet af så forskellige rockikoner som Robert Plant (Led Zeppelin) og Jello Biafra (Dead Kennedys), og af Gaffa udnævnt til USA's røvsparkende svar på Kaizers Orchetra. Selv beskriver Legendary Shack Shakers deres musik som "Southern Gothic rock n´roll" eller "New American Gothic". Deres "Hell-for-leather´ live show" med bandets eksplosive fortolkninger af blues, bluegrass, country, punk,polka og latin har vundet anerkendelse i både USA og Europa. En succes der ikke mindst skyldes den karismatiske frontfigur JD Wilkes, der er kendt for sin energiske, vilde og uforudsigelige sceneoptræden. Som når en vanvittig sydstats prædikant med biblen i den ene hånd og et glas arsenik i den anden hælder helvedes svovl ud over forsamlingen, mens han hopper rundt som en blanding mellem Iggy Pop og Tom Waits. Bandet er desuden kendt for at formidle uhyggelige murder ballads, historier om aktuelle samfundskatastrofer og i dén grad også om djævlen – alt sammen indenfor formmæssige rammer, som kendes fra folk, country, minstrels og blues.


