Klub Husfred: Mechanical Bird + Even If Its Me
Log ind
“En alvorstung, men prægtig og højhellig salmebog, hvor sangene emmer af landlig tusmørkeidyl, kirkelig fællessang og rendyrket menneskelig melankoli”. Sådan skrev Soundvenues anmelder om Mechanical Bird, der med banjodrevne sange, fløjter, violin, sav, klokker og syngeskåle fremkalder ørkenlandskaber og sommerlængsel. En sommerlængsel, der blev til barometerhittet ”It’s summer and I want to sleep”. Live er Mechanical Bird et skramlet folkrock-kollektiv med smukke vokalharmonier og opfindsom instrumentering.
"Even if it's me" er Nikolaj Paakjær Mikkelsens soloprojekt, der med udgangspunkt i akustisk guitar og mundharmonika trækker på inspiration fra 60'er- og 70'ernes folk- og popsangskrivning. Melodierne er harmoniske og teksterne er stemninger af uro, rastløshed, skønhed og kærlighed.



