Klub Husfred: Keith Finland + Pil & Liv
Log ind
Den delvist lokalt baserede gruppe Keith Finland blev dannet i efteråret 2008 af 4 venner, der ville skabe musik og eksperimentere uden begrænsninger. Gruppen beskriver sig selv som et sangskriverkollektiv, der i fællesskab arbejder på og jonglerer med hinandens idéer. Dette samarbejde munder ud i et luftigt lydbillede med gruppens fine sange svøbt i klaver, sav, harmonika og percussion. Et drømmende landskab af fløjlsfine tekster krydrer Keith Finlands melodier, og dette vil gruppen servere på hyggeligste vis denne aften.
Pil & Liv er søstre. Ikke tvillinger. De to søstre, på henholdsvis 20 og 22 fra Århus, væbnet med en enkelt guitar, skønne harmonier og selvskrevne sange, leverer deres bud på pop/indie-folk med ubekymrede melodier og tekster fulde af ulykkelig kærlighed. De skriver og spiller deres egne sange, og formår alligevel at holde sig milevidt fra alle klichéerne om piger med guitar og skønsang. Og så er de oven i købet uforskammet søde. Indtil videre har de singlerne Relationship og Paperbag på samvittigheden, og til januar 2012 udkommer deres debutalbum, Hangovers.
Tip en ven Køb billet
Den her Keith Finland-"dokumentar" er faktisk meget sød og sjov: http://www.youtube.com/watch?v=KcVZtr-mJMg
synes det kunne være ret fedt med et par llinks til myspace, video e.l.
-tak for en god site :-)




