Boblerne I Bækken
Log ind
I Boblerne i Bækken tager Nikoline Werdelin et usentimentalt livtag med døden. Stykket er befriende morsomt og meget livsbekræftende. Det handler om at være
i nuet og gribe lykken. Livet og døden skildres uden nåde. Vi befinder os blandt kræftpatienter på Rigshospitalet, hvor fem mænd ligger for døden. De taler om kvinderne, tabene, livet og sorgen. På stue 5041 er Maj mændenes lys i mørket, i denne bittersøde komedie, hvor vi ler, ikke af personerne, men af livets tragikomiske natur.
I Boblerne i Bækken kan man opleve et hold skuespillere, som selv leverer musikken, sangen og dansen, for at forløse Werdelins, efter vores mening, bedste skuespil.
Medvirkende
Johanne Louise Schmidt, Claus Flygare, Niels Skousen, Thomas Mørk, Jens Gotthelf, Benjamin Kitter, Mette K. Madsen


