Med åbneren fra gruppens seneste album, Cabaret, startede IGYOT sløvt, støjende og mørkt. Et lidt sært tempo at starte ud med for en ellers fyldt sal rig på energi. Med Jacob Bellens iført headphones og trygt i sædet bag sine keyboards var scenen sat. Hele setup'et på scenen var utrolig tæt på publikum, hvilket var med til at give den form nærhed som også kendetegner den skæve form for rock som IGYOT repræsenterer. Jacob Bellens intime vokal og den knivskarpe produktion har siden debutalbummet fra 2006 stået som kvalitetsstemplet for bandet, der også her til aften virkede oplagt og klar på at give publikum en god oplevelse.

 

Videre til 'Waking Up The Brotherhood' der med sine støjpassager gav publikum det spark der var særdeles nødvendigt ovenpå den halvlunkne intro. Videre over i 'Ace In The Hole' og lytterhittet 'Spinning For The Cause', der begge greb sikkert om publikum. Man er ikke i tvivl om hvornår et nummer slår igennem, og det var der helt sikkert et par stykker der gjorde lige netop her. 

 

Det vil være synd ikke at skamrose Jacob Bellens vokal noget mere. Hans helt unikke klang giver på plade et fantastisk lydbillede, men desværre forsvandt den ganske ofte i et larmende virvar af trommer og diverse synth/støj-passager. Ikke at det umiddelbart er noget slemt, men når et band udmærker sig så meget på vokalen, som IGYOT i den grad gør, så slår det en del af oplevelsen, at der ikke bliver fokuseret i den retning, som der ellers bliver gjort i studiet.

 

Kombinationen af at have både lys OG lyd der fungerer helt præcist om det skal, må man åbenbart sjældent opleve. Koncerten hvor lyden har været i top er der det ene eller andet i vejen med belysningen, og netop denne aften, hvor lyset fungerede helt perfekt og kastede de flotteste skygger på bandet, drukkede vokalen som sagt i et virvar af støj. Det virkede af og til, men oftest havde jeg svært ved at koncentrere mig nok om hvad det egentlig var Jacob Bellens ville. Uden hverken slinger i valsen eller en speciel form for kontakt til publikum tog Jacob Bellens os med et tur i bagkataloget og lukkede settet med fantastiske Prophet Rock og Somersault, begge fra gruppens andet album, 2. Efter knap en times tid på scenen takkede drengene pænt og roligt, men vendte tilbage og gav os 'Sticks and Bars', åbningsnummeret fra den plade der startede det hele. Et fantastisk stykke musik, fra en dengang noget mere skinger Bellens, men på vej mod der hvor han står i dag, som en af de stærkeste stemmer på den danske musikscene. Fornuftigt nok, at flere kunstnere har valgt at trække på Bellens i deres projekter fordi han kaster en fantastisk stemme fra sig. En stemme vi desværre ikke fik ordentlig i fokus her til aften.

 

Med 'Wedding Song' fik vi en lidt usædvanlig hurtigere lukker end settet ellers lagde op til, men når de åbner med åbneren fra det seneste album passer det selvfølgelig fint at lukke med lukkeren fra selvsamme.

 

Jacob Bellens er iøvrigt snart tilbage i Aalborg! Denne gang i den lidt mere low-key og akustiske udgave i Murder på Huset til Klub Husfred d. 7. april. Hvis du gik glip af Jacob Bellens netop denne aften på Studenterhuset, må du gøre mig den tjeneste at hoppe forbi Huset i april for han skal opleves. Du kan jo forresten stadig vinde et par billetter her på nitusind.nu til Murders koncert på Huset.

 

Tjek billeder fra I Got You On Tape's koncert i billedgalleriet.