anmeldelse

Woyzeck

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 03:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 08:01

» Kold, kynisk og grå

Skrevet:

Wed 24. February kl. 23:30

Genre:

En anderledes iscenesættelse af Woyzeck på Aalborg Teater, der passer godt til det kolde vejr.

Det efterhånden meget gamle og berømte stykke ”Woyzeck” af Georg Büchner vil for altid være aktuel på grund af sine almenmenneskelige temaer om det dyriske i mennesket, om at være fremmedgjort og om jalousi. Alligevel har Hans Henriksen på interessant og modig vis valgt at opdatere stykket, så det omhandler en østeuropæer, som arbejder sort hos en entreprenør i en provins i Danmark. Meget af symbolikken i det oprindelige stykke er bearbejdet til mere håndgribelige, konkrete handlinger og passer godt ind i den realisme Hans Henriksen har valgt for forestillingen. I det hele taget er det en opsætning langt fra tidligere mere farverige versioner, jeg har set af Woyzeck. (med særlig tanke på Robert Wilsons opsætning på Betty Nansens Teater i 2000.)
Scenografien er minimalistisk: Et bart gulv, hvor der blot står en palle med mørtel. Grå vægge, en vandhane og en hobbykniv. For enden står instrumenter opstillet, og musikken understreger stemningen i scenerne, som stort set hele forestillingen igennem er dyster og makaber.
Et stærkt skuespillerhold, hvor især Martin Ringmose giver en troværdig østeuropæisk Woyzeck i både accent og væremåde. (Ikke for alle skuespillere er accenten overbevisende.)

Jeg kunne være imponeret, men er det desværre ikke, for jeg kom aldrig rigtigt med på de ellers stærke følelser, der er i stykket. Forestillingens mange elementer med de bagvedliggende gode hensigter stemte ikke i harmoni med hinanden. Begyndelsen synes at være uendelig langsom, hvorimod handlinger og karakterernes udvikling – især Woyzecks – pludselig tog nogle gevaldige spring mod slutningen. Maries utroskab og mordet på hende bliver ikke gysende, fordi den følelsesmæssige forståelse ikke er med personerne.
Jeg har hverken medfølelse eller sympati for Woyzeck og synes det er en stor mangelvarer. Ifølge programmet er instruktøren inspireret af en virkelig person, der slog sin elskerinde ihjel, fire ansatte i den varehuskæde, hvor hun arbejdede og derefter begik selvmord. Denne mand virker dog langt mere følelseskold end den stakkels Woyzeck, der bliver såret over konens utroskab, og jeg forstår ikke Hans Henriksens inspirationskilde.

Man får ikke varmen på Lille Scene, men rammes desværre heller ikke oprigtigt af det kolde og kyniske, og for mig bliver forestillingen mest bare grå.

Måske rammes du. Woyzeck spiller til d. 20. marts. Forestillingen varer 1 t. og 30 min. uden pause.

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.