anmeldelse

Vi spiller rock 'n' roll

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 04:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 09:01
Skrevet:

Sun 1. November kl. 15:40

Skrevet af:
Genre:

Tredje gang i løbet af det sidste år i tre forskellige konstellationer. Sådan har vi haft mulighed for at opleve Lorenzo Woodrose i Aalborg. Yderst produktiv og inkluderende når det kommer til personligheder, men samtidig fokuseret i sit arbejdsmønster. På den seneste Baby Woodrose-udgivelse er de to tidligere medlemmer sat til siden og der er blevet skåret ind til benet af den psykedeliske stamme, men med sig her til aften var alligevel personligheder omkring Lorenzo, som synes vigtige for at løfte det han skaber ene mand på plade.

Det her skal ikke gøres til en længere fortælling om hvor meget jeg nyder at Lorenzo er så produktiv som han nu engang er, og at han hver eneste gang stadig formår at slå et smut forbi Aalborg for at dele ud af sine skabninger. Det skal selvfølgelig være en fortælling om, at der den sidste dag i oktober måned 2009 blev sat endnu et dejligt minde på hylden for fornemme rock-præstationer af Lorenzo og co. i Aalborg! En hylde der som førnævnt er vokset gevaldigt bare det sidste år og som heldigvis ser ud til at kunne blive ved med at vokse lige så lang tid Lorenzo har sin gang på denne jord.

Aftenens opvarmning, New Deviants, var ikke så ringe endda og havde en smule af den samme garage-tilgang til rocken, som man hører den i Baby Woodrose, selvom det til tider blev lidt for meget over i den der AC/DC-Jack Daniels-lækkerjakke-kind-of-rock. Det passede måske selvfølgelig meget godt som opvarmning til netop denne aften, da bandet formåede at skabe en god energi i rummet med deres ufortrødne tilgang til rockmusikken. Der var freak outs, jams og hurtige riffs. Lige tilpas, lige i skabet. Jeg synes dog lidt, at teksterne forsvandt i alt for simple engelske tekster, så hvorfor ikke prøve på dansk? Så tror jeg det for alvor kunne blive godt og der vil være mulighed for at skabe lidt distance fra den der meget typiske highway rock, som de af og til lænede sig en anelse for meget op af.

Overskriften siger det simpelt: Der blev spillet rock 'n' roll. For alle pengene. Med Setting Son-Adam som en stærk allieret var Lorenzo klar på at ruske godt op i det pæne publikum. Som altid til den her slags koncerter, samler Studenterhuset en broget flok af gamle flippere, unge kids med smag for god rock og helt unge high school kids parate til at svede. Jeg savnede lidt 20-30 ekstra fra den sidste kategori, for det er altid dem, der skaber festen. Alle vi andre hviler lidt for meget i os selv og vipper kun af og til i takt med musikken og så bliver vi ved det. Dét kunne man godt fornemme, at bandet havde lidt svært ved, men der er det jo så rart, at Lorenzo er så rutineret og garvet, at hvis ikke festen er der, så må han skabe den.

Med en god blanding af gamle Baby Woodrose-klassikere som Disconnected og Pouring Water, blev der så sandelig også skabt en god fest til at starte med! Adams vokal stod som en god kontrast til Lorenzos hårde skrig og slidte jeans, og blandt andet på den nye Fortune Teller blev der skabt en god harmoni. Der blev rocket ud, åbnet for et par gode, lange syretrips og ja, spillet rock 'n' roll.

Uden al for megen snakken og ballade på scenen blev vi allesammen tilskuere til en skøn aften fyldt med gode, gamle Baby Woodrose-numre og smagsprøver fra det nyeste materiale. Emily og Countdown to Breakdown er begge fantastiske og meget ørehængende numre, som jeg egentlig ikke forstod, at Lorenzo ikke gjorde mere reklame for. De er trods alt på det spritnye album og folk skal tænke at det album skal købes lige med det samme nede bagved efter koncerten. Han står der, har os allesammen i sin magt og ikke mange ord bliver vekslet. Fokus er i stedet på musikken, på den syrede rock der rammer skabet lige i midten.

Festen lukkes med en fabelagtig og langsom fortolkning af Beat City. Det kan pludselig ikke blive meget bedre. Det skulle da selvfølgelig lige være en hyldest til The Kinks? Så er jeg i hvert fald mæt og har fået min mind blown.

Det lange våde hår smides omkring hovedet, så perler af vand flyver ud i rummet. Everything's gonna be alright.

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.