anmeldelse

The Trans Late Show Julespecial

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 04:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 09:01
Skrevet:

Thu 10. januar kl. 21:30

Genre:

Når juleræset stiger en til hovedet, og man er ved at blive lidt for stresset og trænger til at slappe af, så er det ikke nogen dårlig idé at slå et smut forbi Transformator scenen v. Aalborg Teater – ikke fordi det er afslappende at overvære ensemblementes mange påfund, men simpelthen fordi du får et godt grin, og alle tankerne om de ukøbte julegaver og konfekten, der skal laves, forsvinder fuldstændig i lidt over en times galskab og morsomheder.

Jeg benyttede mig af chancen for at få det hele lidt på afstand torsdag den 21/12, hvor dørene til The Trans Late Show Julespecial allerede klokken 21 blev åbnet for publikum, og helt frem til showets start klokken 22.30 blev der serveret både gløgg og æbleskiver af en lettere fortumlet og elskelig nissemor, alt imens den festivalsglade Jarve gik rundt og hilste på. Talkshowets vært, Ulver Skuli Abildgaard, sørgede hele aftenen for spændene, besynderlige gæster og reportager udefra – bl.a. var der besøg fra zoologisk have, Søren Bang og den Glade Sang samt to børnestjerner – og fra tid til anden indtog nummerpigen Sissela Lindblom, en lettere afklædt drag queen, scenen for at få gang i noget julebanko. De tre vindere af bankospillet blev kongeligt behandlet og fik hver deres kunstoptræden, bl.a. i form af tre syngepiger og tre fløjtende rocksangere, samt et gavekort til Aalborg Teater. Hele dette kaotiske scenarium blev understøttet af lydeffekter fra den saxofonspillende musikstuderende ved Aalborghus Gymnasium, Anders Hüche.

Det er svært nok i sig selv at skulle male et billede af en aften på Transformator, men at skulle beskrive stemningen er endnu sværere. Det er utroligt, hvor meget man kan få ud af en enkelt 20’er på en sådan aften, og jeg har svært ved at tro på, at der er nogen, der ikke vil bryde sig om at sætte sig i en blød sofa og lade sig fornøje af absurde indslag og sort, til tider lettere pervers, humor. Alle medvirkende skal roses – ingen mere end den anden – for alle formåede endnu engang at yde deres bedste og give en fænomenal om end anderledes optræden. Men allervigtigst skal de roses for deres evne til at tage sig tid til at putte et smil på andres læber – mange tak skal I have. 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.