anmeldelse

Søren Ulrik Thomsen, Jørgen Leth og Nicolaj Stochholm

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 13:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 09:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 01:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 08:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 08:27
Skrevet:

Sun 22. April kl. 14:17

Skrevet af:
Genre:

Klokken er lidt i halv fire lørdag eftermiddag og damen i Skråens billetluge er tydeligt overrasket over, at så mange vil betale 185 kr. for at se Søren Ulrik Thomsen, Jørgen Leth og Nicolaj Stochholm. Det skyldes sikkert, at de optrædende appellerer bredt, for når jeg kigger ud over den næsten fyldte sal ser jeg alle aldre, modsat udenfor til Ordfestivalen i Nordkraft: Ordkraft, som beherskes af de grå topppe.

Langbordene er stillet op på skråens gulv og peger som fingre ud fra scenen. Der drikkes øl og sippes kaffe og spises indsmulet hjemmebag, mens vi forbereder os på den smerte i nakken, det giver at sidde skævt for scenen. Trompetisten, fra bandet Det Glemte Kvarter, træder ind på scenen og annoncerer, at koncerten er i 4 akter. Først med Nikolaj Stokholm, så bandet alene og efter pausen Søren Ulrik Thomsen og derefter Jørgen Leth.

Nicolaj

Nicolaj kommer ind akkompangeret af en vrængende sylofon, kontrabas, trommer og orgel.  Han lyder som beat poet, en poetry slammer, mens han står der og skaber rytmer med ord. Bandet følger med, fylder rummet ud, hvor pauserne skabes, for det er ikke musikken der er i fokus, det er ordene. Og der ikke gentagelser, ingen omkvæd, som kan synges med på.

Alligevel er det meget musikalsk og giver mindelser om en ung Tom Waits, når han jazzede den over en saxofon. Det bliver dog kun til dette ene, men lange, digt.

Bandet

Resten af bandet træder ind på scenen. En sangerinde, en guitarist og trompetisten. De starter med et selvskrevet nummer ”Duften af dig”, der glimrende vis fremhæver forskellen mellem god og dårlig lyrik. Efterfølgende spilles hele fire numre med sange bandet har skrevet over digte af Søren U. Thomsen. Bandet er teknisk dygtigt og gør det godt i baggrunden gennem hele koncerten. Men det var ikke dem vi var kommet for at høre, og fem numre var fire for meget, når det er så pænt, poleret og kedeligt, som det her.

Søren

Efter de 15 minutter har Søren gjort sig klar. Lille, duknakket og gråhåret i ført jeans, blazer og rødt slips står han ydmygt der. Til siden for os i salen, og i stedet med ansigtet vendt mod bandet og digtene på et nodehæfte foran sig. Det er bandet som styrer og nikker til Søren, når han skal tale over de indstuderede numre. Når det er bedst, fanger bandet digtenes stemning med guitaren, der slår rytmen an, kvinden som synger uden ord og sylofonen der illuderede lyden af regndråber. Når det går skidt tager musikken pladsen fra Søren og vi må anstrenge os for at høre hans digte. For Søren kan beskrive livet, følelser og tanker med ord som få nulevende danske lyrikere. Hans digte kan give mig følelsen af lykke og ulykke.

Jørgen

Efter syv numre forlader Søren og hans svedende håndflader scenen og overlader den til Jørgen, der glad og veloplagt kommer ind. Står med fronten mod os og fortæller, at han elsker at improvisere, og derfor har han blandt andet taget sin notesbog med. Han starter med digte fra sin nyeste digtsamling ”Hvad er det nu det hedder” som er skrevet efter jordskælvet i Haiti. Jeg håber ikke at jeg fornærmer nogen, men Jørgens digte er ikke nær så stærke som Sørens. Eksempelvis hans gå digt stillet over for Sørens om regnen.

Jørgen er dog skøn på en scene og samspillet med bandet går rigtig godt. Det spilles jazz og en af jazzens grundbestanddele er jo improvisationen. Alligevel, efter at have set Jørgen sammen med Mikael Simpson og Frithjof Toksvig i Studenterhuset, så vinder den første oplevelse. Både fordi at han her fik et større musikalsk modspil, og fordi det var en hel aften med Jørgen i fokus.

Og det summerer meget godt koncerten op. Intet blev helt forløst. Vi fik lidt af hvert med lyrikere, som vi kunne bruge en hel aften med, hver for sig, samt for meget med et band, jeg allerede har glemt, hvad hedder.

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.