anmeldelse

Riberprisen 2011

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 14:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 10:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 02:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 09:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 09:27
Skrevet:

Thu 10. March kl. 15:47

Genre:

Riberprisen er en kortfilmsfestival, hvor en jury, bestående af bl.a. Søren Høy og Jørgen Riber, har stemt på forskellige kortfilm lavet af 1. semesters studerende på humanistisk informatik fra Aalborg og Ballerup, samt 5. semesters mediefag. Sidste år havde jeg selv en film med i opløbet om de fine priser, men i år var jeg bare med som gæst for at nyde det fine show. Og fint, det var det… Jeg følte mig bestemt underdressed, da jeg befandt mig i et hav af galla-kjoler og jakkesæt. Selve showet er også meget fornemt, for her er meget fine værter, Taja og Mads, samt nogle forskellige der render rundt og interviewer folk i pauserne. Der er meget Oscar-stemning over hele arrangementet og det er knap nok begyndt endnu, så jeg tager fint plads oppe foran og venter på at det skal begynde.
De to værter sparker showet i gang med en omgang simuleret sex på den røde løber, hvor de derefter hurtigt bevæger sig op på scenen for at præsentere manden bag hele herligheden, Jørgen Riber. Jeg er selv så heldig at have Riber som forelæser, så han gør som han plejer og laver en flot introduktion med god humor. Temaet for dette års Riberpris omhandler Riishøj slot, hvor Riber bevæger sig tilbage til 1511, hvilket så skal være den platform hvorfra de forskellige priser skal præsenteres fra. Her kan det allerede tydeligt ses at der er blevet lagt et enormt arbejde i showet og jeg må sige at det helt klart er blevet opgraderet fra sidste år. Der er lavet sjove trailere ved hjælp af alle de film der er blevet lavet til årets show og vi er færdige af grin ved vores bord. Der er i år blevet gjort utroligt meget ud af underholdningen, hvor vi også bliver underholdt af det aalborgensiske, men desværre fiktive, boyband L.A.R.S. og Søren Høy der formår at tage fusen på en af værterne i sådan en grad, at manden næsten ikke ved hvad han skal sige. Det er bestemt et show der er skruet godt sammen. Musikken til showet blev styret af DJ TWA, som bestemt har styr på det der med musikken, så der skal ikke lyde en eneste klage til lydsiden.
Der er utroligt mange film og mange kategorier, så jeg vil holde mig til at bedømme ud fra de film der er nomineret til året film, Riberprisen. De temaer der berøres i år, er bl.a. voldtægt, terror og død, men de er utroligt godt lavet, så emnerne bliver bestemt behandlet med stor seriøsitet. Man bliver nogle gange overrasket over at filmene er produceret af 1. semesters studerende, for det er virkelig professionelt lavet. Aftenens helt store vinder blev ”Stridsmænd for det vi elsker”, som er inspireret af digtet af samme navn, skrevet af R. Broby-Johansen, om to mænd der vågner op ved siden af hinanden med store fysiske og moralske tømmermænd. Det er virkelig flot lavet og den film har helt klart fortjent at vinde som årets film. Alle filmene kan stadig ses på Riberprisen.dk, hvor man også kan se hvem der yderligere har vundet og også opleve noget af det underholdning der var blevet lavet til showet.
På den mere kritiske side, så synes jeg at de havde valgt to værter der var for forskellige. Den mandlige vært var helt klart på et meget højere niveau, da den kvindelige vært virkede lidt for instrueret og lidt stiv i det. Derudover, så synes jeg også at der var et ret højt niveau af Product Placement i showet, for de skulle nævne Salon Brix, Kejserens Klæder og et eller andet andet sted hvor den kvindelige værtinde har lånt sin kjole fra. Altså, nu er det meget fint at de kan blive sponsoreret med salon-besøg og fint tøj, men man kan bare ikke undgå den pinlige tavshed der breder sig i salen når værterne står med et påklistret smil på læberne og fortæller at de da er så fine efter alle de besøg. Men de små kejtede forsøg på Product Placement ødelagde nu bestemt ikke showet for mig, da der helt bestemt var god underholdning og gode film. Det er endnu engang blevet en særdeles vellykket Riberpris, og det har tydeligvis kun tænkt sig at blive bedre med årene.

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.