anmeldelse

Pornografi

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 04:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 09:01

» Flot, stilistisk iscenesættelse af Simon Stephens' stykke "Pornografi"

Skrevet:

Mon 2. November kl. 14:30

Genre:

Visuelt helt enestående og følelsesmæssigt har det sine momenter, men rammer mere efter forestillingen.

Episk og dramatisk
Simon Stephens har skrevet et stykke, der ikke er bygget op i klassisk forstand med en samlet historie, men derimod i enkelt historier, som tematisk er forbundet i tid og sted. Han gør brug af både episk og dramatisk fortællestil, hvilket iscenesætteren Rune David Grue og scenografen Palle Steen Christensen i den grad har udnyttet godt og smukt.
Hele forestillingen igennem bliver man især betaget af scenografien med sine svingende glasdøre; bevægelige ,sorte vægge og store by-baggrundsbilleder i ensfarvet belysning, der giver hver scene sin egen stemning. Scenografien og brugen af den gør forestillingen uforudsigelig, spændende og flydende, idet den både passer til den episke, stilistiske form og den dramatiske og mere realistiske form.

Det pornografiske
Stykket i sig selv synes til tider forudsigeligt, når man først har fanget, at man skal følge syv forskellige personer i syv forskellige livsaldre fortælle hver sin historie, der hver er bygget op kronologisk efter nogle bestemte datoer og begivenheder op til terrorangrebene d. 7. juli 2005. Reaktionerne på begivenhederne er forskellige, men det tematiske er ens: Det kyniske, kolde og pornografiske i menneskene. Hvordan vi distancerer os fra andre mennesker og isolerer os i vores egen individualisme. Der er ikke meget kærlighed at føle, og det er manglen på følelser og følsomhed, jeg mangler under forestillingen, men som pludselig rammer mig efter forestillingen.

Vi hører den bekymrede mors historie fortalt meget rørende og gribende af Camilla Gjelstrup Smedegaard. Alt handler om barnet, men bagved lurer ensomheden i parforholdet og på jobbet.

Skoledrengen spilles humoristisk og nærværende af Thomas Hwan. Med pornografisk graffiti og pludselige vredesudbrud protesterer han mod sin tilværelse og sin umulige kærlighed til lærerinden, men rammes selv af volden.

Herefter følger en lang scene i dramatisk spillestil. Et forbudt kærlighedsforhold mellem bror og søster. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan Meike Bahnsen og Søren Bang Jensen formår at vise både det groteske og frastødende samt det sårbare og kærlige i forholdet.

Som den kontrollerede terrorist står Jens Gotthelf. Han står som den eneste lidt uklart efter forestillingen.

Ulver Skuli Abildgaard spiller med kraft og smerte den fallerende mand, der med al sin ynkværdige mandighed forsøger at komme ud af ensomheden. Han er den skilsmisseramte lærer, der opsøges af en tidligere elev, som han med ihærdige og mislykkede forsøg lægger an på. Camilla Smedegaard giver ham værdigt modstand som den tjekkede elev, der engang forgudede ham.

Den sidste alderdom – glemsomheden, ensomheden og det næsten barnlige vises i skikkelse af en gammel dame, der stadig holder sig i gang ved at skrive artikler og ved at se trailerne til pornofilm. Marianne Høgsbro spiller hende både humoristisk og sørgmodigt.


Ofte bliver der talt i episk form direkte til publikum i monologerne, hvor de andre skuespillere agerer enslydende i baggrunden, hvilket forstærker følelserne og reaktionerne. I dialogernes dramatiske form er der en voldsomhed og en kølighed mellem karakterne. Begge metoder, som i dette stykke er godt blandet ind mellem hinanden, fremmer budskabet om vor tids kolde holdninger og tankegange. Tristheden over dette rammer mig klart og tydeligt efter forestillingens ende.  

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.