anmeldelse

Når dragen græder syre

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 04:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 09:01
Skrevet:

Mon 1. June kl. 13:30

Skrevet af:
Genre:

På mange måder føler jeg, at det er en utrolig ubarmhjertig opgave at drage ud i en gengivelse af den oplevelse det har været, endelig at se Dragontears-projektet live for første gang! Lorenzo Woodrose a.k.a. Guf er jo nærmest evigt produktiv på sin egen specielle og syrede måde, og på denne fantastiske sommeraften sidst i maj, slog han og resten af det svævende syre-ensemble vejen forbi det aalborgensiske.
Med på denne mini-turné i det jyske var Highway Child, der med deres garagerock uden tvivl sparkede rigtig godt gang i aftenens syrede løjer. Patrick Heinsøes melodiøse vokal i front, masse af feeed tråd og rigtig god energi skabte sammen en fantastisk - og overraskende langvarig - opvarmning. Med to studiealbums under hatten er bandet godt på vej til at etablere sig som et spændende tiltag på den danske rockscene og hvis energien fra aftenens optræden bliver holdt vedlige, så vil jeg aldrig tøve med at tage afsted til en Highway Child-koncert! Lige som det skal være!

En time forsinket i forhold til anmeldt start, en noget længere opvarmning end vanligt og scenen var sat til en rigtig god omgang midnats-syre! Efter at have set Guf i front for både Baby Woodrose adskillige gange og endda haft fornøjelse af at se ham samle Spids Nøgenhat, var det bare endnu en kæmpestor fornøjelse at opleve sammensætningen i Dragontears. Som så meget andet, er Dragontears en slags greatest hits af danske syre-rockere og med sig her til aften var både Hobitten, Aron og Fuzz Daddy, som alle er kendt fra såvel soloprojekter som så meget andet vanvittigt 60'er-agtig dansk rock.

På samme måde som opsætningen af Dragontears var en vidunderlig samling, var de få numre der prægede deres halvanden times syre-opsætning også en slags greatest hits på tværs af konstellationer og landegrænser. Jeg fik det jeg kom efter, nemlig fortolkningen af Dylans fantastiske Masters of War, så bare med det ene 15-minutters freak out var min aften reddet, men det skulle vise sig, at bandet havde mange flere godter i syreposen. Med Hobittens Drøm fra Dragontears' første album "2000 Micrograms From Home" og Hvad Har Du Taget? fra Spids Nøgenhats eneste fuldlængde udgivelse "En Mærkelig Kop Te" var det nemt at konkludere, at fredag aften på Studenterhuset var et lille stykke af en våd rockdrøm. Den psykedeliske musik og de danske tekster er virkelig noget der holder!

Det var sjovt at opleve Guf i en noget mere indadvendt udgave end man ser ham i når der stilles op i rock-on Baby Woodrose og måske var det bare fordi, at deres alenlange syre-udgaver af numrene stod i stor kontrast til den meget voldsomme optræden fra Highway Child, men der var denne gang meget mere fokus på at forstærke det lydmæssige udtryk i numrene end noget som helst andet - og det gjorde bestemt ikke noget overhovedet!

Som sagt, jeg synes det er vanvittigt stor opgave at gengive de udtryk der står frem, når et band som Dragontears freaker ud på scenen. Der er ikke andet at gøre, end at læne sig tilbage (uden at falde) og lade sig betage af visuals der kører på repeat og i farvede spiraler! Man befinder sig i en indelukket lille kapsel af rockmusik, der åbnes op i en blanding af spiraler der sprænger igennem rummet og fantastisk musik skabes. Det er ikke mit indtryk, at Dragontears er et band der optræder særlig ofte med deres musik, men på den anden side har Guf vist sig fra en utrolig gavmildt live-side på det seneste, så du kan kun få noget godt ud af at fange manden den dag han optræder nær dig (for eksempel på Roskilde Festival?).

Dragontears og Highway Child spillede på Studenterhuset i Aalborg fredag d. 29. maj, 2009. 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.