anmeldelse

Motörhead + Jorn

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 13:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 09:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 01:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 08:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 08:27

» The Wörld is Yours

Skrevet:

Sun 4. December kl. 13:26

Skrevet af:
Fotograf:
Genre:

’Everything louder than everyhting else’ er det velkendte motto, der går igen på de mange, sorte Motörhead fan T-shirts sådan en fredag aften. Motörhead levede til fulde op til det denne aften, men spørgsmålet er, om selv heavy metal har en lydgrænse, hvor lyden udviskes til en ukendelig risengrød, der søber øregangene til i sonisk smertefuldhed.  Bortset derfra endte koncerten alligevel mest i triumf for Lemmy Kilmister og co., men det skyldtes nok mere bandets legendestatus end den egentlige sceneoptræden.  

Først skal det selvfølgelig bemærkes, at Jorn, aka. norske Jørn Lande og kumpaner, varmede op med simpel, men utroligt effektiv old-school heavy metal. Jørn Lande selv minder med sine vokaler meget om Ronnie James Dio, æret være hans minde, og det virker på ingen måde tilfældigt at han sidste år udgav et helt tributalbum til manden efter hans død. Musikalsk imponerende var det ikke, men det fungerede rigtig godt, og Jørn Lande løftede musikken med sine vokaler. Vigtigst af alt kunne man høre instrumenterne tydeligt, hvilket ikke var en luksus, man fik lov at opleve umiddelbart efter.

Efter en meget kort pause gik Motörhead på tidligt klokken ni. Måske er Lemmy med sine 66,6 år alligevel ved at være for gammel til natteroderiet? Der blev lagt ud med ”Bomber” og ”Damage Case” fra de albums fra sluthalvfjerdserne, som mange kan synge med på. Dermed var det en langt mere publikumsvenlig start end deres optræden ved årets Wacken, hvor man sange af den slags til allersidst. Dernæst kom så en sang fra det spritnye album The World Is Yours, som vi i alt kun fik to skæringer fra.  Lemmy er jo en ældre og respektabel herre, der har udsat sin krop for prøvelser svarende til det 42 mennesker når at opleve i ét liv. Derfor respekterer man, at han mest koncentrerede sig om at stå stille og hvæse sine hæse signaturvokaler op i mikrofonen. Til gengæld var det svært at respektere det unødvendigt høje lydniveau, der ofte fik guitarer, bas og vokaler til at smelte sammen i et infernalsk rockhelvede, men det vil mange nok også mene er en del af oplevelsen ved en Motörhead-optræden. Det blev bedre ved koncertens afslutning, eller også handlede det bare om, at mine ører havde givet op, og vænnet sig til det. Den mest aktive mand på scenen var faktisk trommeslager Mikkey Dee, hvis lyse hårpragt kunne ses i konstant headbangende bevægelse bag gryderne, og imponeret blev man også af hans trommesolo og den blærede jongleren og kasten med trommestikker, som manden åbenbart kan finde overskud til.  Ekstranumrene bestod selvfølgelig af ”Ace of Spades” og ”Overkill”, der fik blodet til at rulle på gulvet i Nordkraft. Som det første af de tre ekstranumre fik vi ”Whorehouse Blues”, der med skøn variation i forhold til resten af settet viste, at beskidt rock ’n’ roll også kan være akustisk blues.

 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.