anmeldelse

Mænd der hader kvinder

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 04:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 09:01
Skrevet:

Thu 19. March kl. 14:30

Genre:

’Mænd der hader kvinder’ er Niels Arden Oplevs filmatisering af det første af tre bind i svenske Stieg Larssons afsindigt populære krimi-serie om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Kort fortalt handler filmen, og bogen, om hvordan erhversjournalisten Mikael Blomkvist bliver hyret til en noget utraditionel opgave med at løse et 40 år gammelt mordmysterie. Den aldrende Henrik Vanger ansætter Blomkvist til at løse mordet på hans dengang 16-årige niece, Harriet Vanger, mod løfte om at hjælp med at fælde forretningsmanden Wennerström, som tidligere har lokket Blomkvist i et set-up resulterende i en ufortjent fængselsdom for undergravende journalistik.
Den gamle mordgåde i Vanger-familien liver op idet Blomkvist opdager nyt bevismateriale, og mysteriet viser sig at være mere omfattende end først antaget. Blomkvist får hjælp af den alternative, hemmelighedsfulde hacker Lisbeth Salander og snart er de to indviklet i et farligt net af familieintriger og hemmeligheder, som visse dele af familien er fast besluttet på ikke skal se dagens lys. For enhver pris.

Forventningspresset på Niels Arden Oplevs filmudgave af Nordens mest solgte krimi har været intenst, men Arden selv har været meget tilfreds med udfaldet, og filmen leverer da også en god krimi-fortælling, der underholder samtlige 2,5 timer den udgør. Bogen, der er centreret omkring beviser i form af billeder gør sig umanérligt godt på film, og historien er nydeligt komprimeret for at gøre sig bedst muligt i det korte tidsrum der er til rådighed.
Mordgåden er struktureret som en større udgave af et locked room whodunit i bedste Agatha Christie-stil, hvor øen Hedeby som er adskilt fra fastlandet med en enkelt bro, udgør scenen hvor hele familien Vanger var til stede og er under mistanke. Filmen anerkender dette litterære ophav og har flere elegante Hercule Poirot-inspirerede scener hvor hele familien er samlet, og seeren har visheden om at morderen nødvendigvis må være en af dem. Nydeligt, hr Oplev, rigtig nydeligt.

Desværre vil der altid gå elementer af plot og karakterer tabt i adaptionen fra bog til film og dette er også tilfældet i ’mænd der hader kvinder’. I Larssons bog er dynamikken mellem den kvindecharmerende, bundhæderlige og kække opsøgende journalist og den socialt utilpassede, kompromisløse kvindelige hacker, ufatteligt fængende og bærer karaktererne igennem det lange indviklede plot. Og her kommer den ene store mangel i filmen. Den skrevne Blomkvists umanerligt tiltalende natur og intelligens i bøgerne, er udskiftet med en handlingslammet, lettere tilbagestående hovedperson, som på ingen måde virker i stand til at kapere den opgave der ligger foran ham. Men intet er så slemt at det ikke er godt for noget, for dette giver Lisbeth Salander, spillet af Noomi Rapace, mulighed for totalt at dominere filmen, hvilket hun gør med en indlevelse og forståelse af Salander-karakteren, som er helt uovertruffen. Salander, og ikke Blomkvist, er det bærende element i filmen. Netop på grund af Rapaces udlægning af Salanders samtidigt stærke og skrøbelige natur, samt funktion som primus motor, er man som publikum investeret i filmen, og knap så irriteret over Blomkvists konstant forvirrede blik der indikerer at alting går hen over hovedet på ham. Denne fremstilling af Blomkvist som et offer, der behøver hjælp fra den stærke Salander, er da også en nydelig invertering af det magtforhold der ellers er tillagt kønsrollerne i resten af filmen.

Det taler også for Niels Arden Oplevs filmatisering at den er kompromisløs ærlig mod bogen i sin skildring af de brutale overfald og det patologiske had som bogen er centreret omkring. Filmen tager ikke den nemme vej ud og skruer ned for ondskaben så filmen kan bibeholde status som familiefilm, hvilket man skal være opmærksom på idet man tager ind og ser den.

Alt i alt en glimrende og underholdende film, som holder spændingen hele vejen igennem og klart kan anbefales, om end med en enkelt skønhedsfejl for seeren der har læst Larsson i forvejen og brød sig om en Blomkvist som havde mere at byde på end et repertoire af to forskellige forvirrede ansigtsudtryk. 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.