Sidst jeg så Kaizers var på Roskilde Festivals Orange scene i sommers. I lørdags var jeg så til præcis den samme koncert igen. Naturligvis fordi det koncept altid har fungeret for Kaizers i deres efterhånden mangeårige virke. 

Organisten havde sin vanelige gasmaske på, der stod olietøner og hjulkapsler på scenen som fungerede som stomp-instrumenter i flere numre - Alt var som det plejer. Skråen var pakket til med en stor skare dedikerede fans, som forventede det sceneshow de kender og som flere jeg snakkede med havde set op til flere gange før. Selv manglede jeg fornyelse. Trods charmen i balkan-rock på norsk, er det svært helt at stille sig tilfreds og lade sig fange af en gentagelse. Der blev spillet lige mængder af nyt og gammelt materiale, men desværre forsøger de at pakke det hele ind i den samme indpakning.

Dermed ikke sagt at koncerten ikke havde sine momenter. Hysterisk råberi i en megafon og olietønderne er jo ikke uden underholdningsværdi. Janove Ottesen har naturligvis stadig et godt tag i publikum og leverer stadig en fantastisk vokal henover det skæve akkompagnement. Ligeledes må man beundre dem for deres enormt energiske performance, der på vanelig vis nødsager afklædning af deres eller stilede jakkesæt-dresscode.

En koncert uden overraskelser, men stadig et liveband i topform.