anmeldelse

Jagged Little Pill

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 14:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 10:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 02:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 09:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 09:27

» isn't it ironic?

Skrevet:

fre 18. May kl. 14:12

Skrevet af:
Genre:

 

Jagged little pill må uden tvivl være blandt noget af det absolut bedste 90’erne har givet os, og derfor var forventningerne også høje denne aften. Da Alanis Morissette var på sit højeste blev albummet voldspillet og der blev sunget med på hver enkelt linje frem til ”Your house”, hvorefter kassettebåndet blev vendt og fik hele turen igen.

Det er torsdag aften og der er igen fyldt på stolerækkerne og i sofaerne på Transformator. En fyr kommer ind og deler mundharmonikaer ud til publikum, så man får fornemmelsen af at der for alvor er dømt sing-along-night.

I aften har Transformator besøg af Det Røde Rum, som er Det Kongelige Teaters søster-scene til Transformator. Her fra har vi fornøjelsen af Johanne Louise Schmidt og Kristoffer Fabricius, som skal fremføre hele Jagged Little Pill albummet. Heldigvis viser det sig dog, at det alligevel ikke bliver en omgang fællessang, men i stedet Johannes lækre vokal og Kristoffers alt for seje guitar der dominerer teaterkoncerten.

Der er helt stille blandt publikum mens de velkendte numre fra Jagged little pill bliver fortolket fra ende til anden. Faktisk bliver der ikke engang klappet mellem de forskellige numre, fordi vi ikke vil gå glip af noget af dét, der sker på scenen.

Johanne formår om muligt at være endnu mere bitter og aggressiv i sit udtryk end Alanis, hvilket ikke siger så lidt. Hun skifter nærmest maniodepressivt fra at være yderst arrig og trist i ”All I really want”, ”You oughta know” og ”Perfect” til at holde en vild glædesfest sammen med Kristoffer og publikum til ”Hand in my pocket”. Det er selvfølgelig også her publikum kommer ind med en fælles mundharmonikasolo, hvilket havde en ret cool effekt. Ved hvert enkelt nummer bliver der skabt en helt speciel stemning kun ved hjælp af enkle rekvisitter som en grøn sofa, en sweater og hårspænder samt samspillet mellem sanger og musiker. Sammen får de på en virkelig fin måde fortalt historier om bitre forhold, uselvstændige mænd der ”klistrer” lidt for meget og livets ironi.

Det er fedt at høre de numre, man kender så godt blive fortolket på en måde, som på én gang er meget tro mod det oprindelige og samtidig giver det en helt ny energi. Selvom albummet blev voldspillet på grænset til misbrug i 90’erne, tror jeg lige det skal have en enkelt tur til. Så jeg stikker den ene hånd i lommen og den anden vender kassettebånd. 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.