anmeldelse

Himmelsk melankoli

Log ind

Nyeste kommentarer

Krokodilllen skrev om

Yoyooyoy

Oki - ses

2 uger 1 dag 21 timer
Anonym skrev om

Yoyooyoy

Helt sikker! :)

2 uger 2 dage 18 timer
Krokodilllen skrev om

Klub Husfred: Robin Williamson

Must see - hvor er koncerten?

2 uger 3 dage 21 timer
Krokodilllen skrev om

Yoyooyoy

Er du sikker?
Jeg tror den foregår på det ny Platform4

2 uger 3 dage 21 timer
Anonym skrev om

Yoyooyoy

Koncerten foregår på det gamle "Rooftop", Rapsgade 4.

2 uger 4 dage 5 timer

» Glass Arena og Murder var på Studenterhuset!

Skrevet:

Sat 26. February kl. 04:13

Skrevet af:
Genre:

For anden gang inden for kun et par måneder (og for tredje gang på et år!) blev Aalborg velsignet med besøg fra københavnske Murder. Det' slet ikke så ringe endda, fordi hvis der er noget Murder forstår, så er det at gribe fat om publikum og sørge for at skabe en rigtig hyggelig aften. Det skulle også vise sige, at denne torsdag aften på Studenterhuset ikke skulle være nogensomhelst undtagelse.

Glass Arena er navnet bag Majke og Emilies skrøbelige og melankolske duo, der har fået den store tjans at varme op for Murder på denne korte Danmarks-turné. Slet ikke noget dårligt match at lade denne semi-støjende og forførende oplevelse smelte sammen med Murder, og i det store hele fungerede de rigtig godt på trods af, at de til tider forsvandt en smule på Studenterhusets store scene. Efter en lidt nervøs, men også ganske charmerende åbning, var det som om at pigerne spillede sig igang og mest iørefaldende var de med nummeret "Night Falling". I løbet af foråret indspiller pigerne en EP og det bliver spændende at følge dem og opleve om de kan drive deres forsigtige melodier og smukke samspil til noget stort. Det lover i hvert fald godt!

Fra første øjeblik at Jacob, Anders og resten af de medbragte følgesvende træder ind på scenen er man ikke i tvivl om at scenen er sat til noget rart og hyggeligt. En afslappet stemning fra første øjeblik gjorde afstanden kort fra scenen og ned til publikum, selvom Murders musik i mange henseender er skabt til noget meget mere intimt og nært end Studenterhusets store koncertsal.

Sidste års udgivelse, 'Gospel of Man', er gruppens tredje studiealbum og meget er sket siden de i 2005 udgav den noget dystre 'One Year From Now It's My Birthday' der på mange måder er langt mindre tilgængeligt rent lytte-mæssigt sammenlignet med deres seneste udspil, der nærmest smider om sig med radio-venlige lytteoplevelser. Som på 'Gospel of Man' åbnede Murder koncerten med Providence; et nummer der nærmest er skrevet til at åbne enhver koncert. Herfra var koncerten en tour de force gennem albummets storslåede udbud, med et par få afstikkere til de to forrige udgivelser.

I forrige uge anmeldte vi her på nitusind.nu Nikolaj Nørlunds besøg i Aalborg og som det skete der, havde jeg drømt om, at der til aftenens koncert ville være budt op til nogle mere intime rammer med en scene i publikums øjenhøjde i stedet for den der lidt akave opsætning med bandet højt hævet over sit publikum. Murders musik er skabt til nærvær og kontakt, på samme måde som både Jacobs og Anders' hengivenhed overfor det at optræde med musikken giver lytteren lyst til at være helt tæt på.

På 'Gospel of Man' er en del af numrene akkompagneret af strygere, hvilket fungerede ganske optimalt. Til aftenens koncert var disse skiftet ud med et traditionelt band-setup, hvilket fungerede ganske fint, men jeg blev alligevel efterladt med en følelse af, at der lige manglede dét ekstra. Nuvel, havde dette været min allerførste Murder-oplevelse var jeg sikkert blevet noget mere imponeret over det der blev præsteret af Murder + følgesvendene, men efter at have oplevet buoen til både Klub Husfred i foråret sidste år og i Biffen til Roots-festival i efteråret, søgte jeg langt mere intimitet end jeg blev mødt med.

Min skepsis og "bevendthed" blev dog nummer efter nummer gjort til skamme af kraftpræstationer fra hver mand på scenen. Sympatien strålede ud af hvert enkelt medlem af setup'et og det er umuligt for mig at udpege bare ét ringe nummer. Jacobs lunefulde småsnakkeri og hans betagende vokal, samt Anders' indlevelse i guitarspillet gjorde hvert enkelt øjeblik af aftenen til noget specielt, og det var i sandhed rart og hyggeligt at være vidne til.

Det kan tit være svært at definere ordet "hygge" da vores oplevelse af hvad der er hyggeligt er så unik, men denne torsdag aften på Studenterhuset kan vist godt, for alle i publikum, arkiveres som en hyggelig én af slagsen. 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.