anmeldelse

Hellsongs + Leo Skagmansson + Sister Chain & Brother John

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 13:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 09:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 01:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 08:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 08:27
Skrevet:

Sun 26. February kl. 19:39

Skrevet af:
Fotograf:
Genre:

Lørdag aften var denne anmelder endt på Studenterhuset i stor forventning om at se svenske Hellsongs’ akustisk betonede fortolkninger af gamle metalklassikere under begrebet ´lounge metal´. Inden da var der dog på alle måder mindeværdig support fra både Sister Chain & Brother John samt Leo Skagmansson.   

Sister Chain & Brother John fra Berlin lagde denne aften ud med at understrege for alle, at de er en duo, der gerne vil lege med grænserne for det, vi andre stokkonservative dødelige kalder for en ”sang”.  Brother John spillede mestendels repetitive sekvenser på enten guitar eller bas, der måske med lidt god vilje kunne karakteriseres som riffs. Sister Chain i halvgotisk outfit gestikulerede dramatisk mens hun bevæbnede sig med tamburin, og senere også en tromme. Der blev leget lidt med grænserne for sang og sangstruktur, og en oplevelse var det. Til sidst fremførte duoen faktisk en traditionel og smuk akustisk sang, som viste, at de bestemt godt kan det konventionelle, men simpelthen bevidst har fravalgt at fokusere på den slags til fordel for eksperimenter fra musikkens grænseland.

Leo Skagmansson kom op på scenen direkte fra de svenske skove. Sådan så han i alt fald ud med traditionel ternet skovmandsskjorte og nødtørftigt soigneret fuldskæg. Med banjo og mundharmonika leverede han betagende og melankolsk anlagte country- eller westernbaserede sange af den slags, der udgør det perfekte soundtrack til en ensom cowboys rejser i den amerikanske midtvest. Vi nåede lige at spotte, at den ene af sangene var et cover af den gamle countryklassiker ”Highwayman”. Hvor meget, der ellers var Skagmanssons egne kompositioner ved jeg simpelthen ikke, men det var også lige meget, for smukt var det, og den gode modtagelse, han fik fra publikum, var fuldt fortjent.

Hellsongs gik på scenen med deres egen fortolkning af Metallicas liveklassiker “Seek and Destroy”. Det gjorde de med en energi og spilleglæde, som var lige så lidt metal som de coverversioner, de lirede af. Men det gjorde bestemt ikke noget. På både den første og de resterende sange stod det helt klart, at det eneste, man kunne genkende fra originalen, var selve teksten, mens selve musikken var genfortolket til noget nær ukendelighed. Trommer var der heller intet af. Det vildeste, vi fik, var nok de mange imponerende klaver/organ/keyboard-soloer. Forsjungerinde My Engström-Renman mestrede både det at være stille og følsom samt at skære vokalt igennem, når musikken blev så energisk, som den nu kan, når vi taler ”lounge metal”. Når Black Sabbaths ”War Pigs” eller Iron Maidens ”Run to the Hills” pludselig lyder som sjælefulde hippiesange, der helst skal synges omkring et lejrbål, får lyrikken pludselig en helt anden betydning. Måske kommer lyrikken endda mere endda til sin ret på den måde, da kvaliteten af heavy metal-lyrik ofte er ret overset, hvilket guitarist Kalle Karlsson også understregede. Spinkle Kalle Karlsson hoppede ellers lystigt rundt med en blomst i sit halvlange hår, og mens det ikke var hverken brutalt eller ”heavy”, var det smittende. Kalle Karlsson leverede også længere underfundige og morsomme hippie-monologer på klingende svensk, mens han var meget opmærksom på at gøre det forståeligt for sit danske publikum. Det skal han have ekstrapoint for. Der bliver en hel anden nærhed frem for den dér kunstige afstand, der ofte opstår, når skandinaver er for dovne til andet end engelsk – og så er det jo meget sjovt, når man navigerer igennem mindre sprogforbistringer, mens man bliver mindet om, hvordan man siger ”bøsse” på svensk. Hellsongs skal have tak for en meget anderledes og nærværende oplevelse af sange fra Metallica, AC/DC, Iron Maiden, Megadeth, Dio, Pantera, Alice Cooper, Skid Row, Twisted Sister og TNT.  

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.