anmeldelse

Har du holdt et barn?!

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 13:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 09:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 01:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 08:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 08:27
Skrevet:

Sat 14. januar kl. 01:48

Skrevet af:
Fotograf:

Fucked up socialrealisme. Det er oftest et tema der rammer det lille rum på første sal inde bag den lille indgang til Transformator. Her bliver verden vendt rundt, gået lige til og skudt lige ud i sofarækkerne. Det her er ikke for hvem som helst, og så alligevel måske.

Første torsdagstrick på Transformator i 2012 var et radiospil skrevet af Caspar Juel Berg og instrueret af hans kæreste, Laura Kold. Med hjælp fra tre unge skuespillere fra Aalborg Teaters emsemble, Andreas Jebro, Jakob Hannibal og Mads Rømer Brolin-Tani, skulle årets første trick fremføres ikke på selve Transformator, men i de tilstødende lydstudie-faciliteter.

Djek, Kav, Chril og Noa hedder de fire kammerater. Venner fra den hedengangne gymnasietid og nu kammerater på godt og ondt. Som stemmer i mørket sættes scenen i en lejlighed hvor joints rulles, øl åbnes og brætspil læres. Med intelligent lyddesign og et fuldstændig mørklagt Transformator-rum trækkes vi med ind i en ordinær lørdag aften hvor gamle venner mødes for at rive op i og falde ned i de traditionelle roller fra way back.

Som lørdag aften udvikler sig kommer vi mere og mere ind på livet af de fire drenge, der hver især har deres unikke rolle i kvarteten af drengerøve. De spiller alle en vigtig brik i det store spil der kaldes venskab og de bliver alle spillet godt. Selvom teksten er ny, ganske uøvet og oplæst direkte fra kompendie, kommer den alligevel helt ind under huden på iagttagerne. Man er på intet tidspunkt i tvivl om indlevelsen, men alligevel gør de skæve og utidige vrid i historiens udvikling, at man konstant er nødsaget til at tage stilling til det der sker foran en, også selvom det måske foregår i rummet ved siden af.

Det er en fornøjelse gang på gang at opleve hvordan Transformator ikke "bare" er en teaterscene, men også en platform for spirende udvikling og talent. Det er her skuespillet bliver pillet fra sine standarder og kommer ned fra sin kulturelle pedestal; ned på et niveau hvor de rå følelser er til at mærke selv på de bagerste rækker (okay, der er fem, men alligevel).

Jeg har altid forventninger, men det er sjældent jeg ved, hvad jeg kan forvente. Det er virkelig rart.

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.