anmeldelse

Grand Opening

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 14:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 10:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 02:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 09:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 09:27

» The same procedure as every year!

Skrevet:

Tue 6. September kl. 11:30

Skrevet af:
Fotograf:
Genre:

Transformator havde sat alle sejl ind for, at ingen skulle være i tvivl om, hvad Transformator er. Fra morgenen af stod den på sang og poetry slam for de 4000 nye AAU studerende og aftenen bød på Transformators Grand Opening med temaet: nytårsaften! En nytårsaften jeg gerne vil inviteres til igen.

Aalborg Teaters eksperimenterende scene tog igen i går imod de nye studerende på Aalborg Universitet. Efter morgenmad på Gammeltorv blev de studerende mødt af et oplagt Transformator crew som i dagens anledning havde hængt banner op og bygget en lille scene. Her blev der sunget en korversion Kim Larsens "Sirenesangen" efterfulgt af poetry slam til velkendte DJ beats. Det nye program blev delt ud sammen med postkort, pins og klistermærker. Det kan måske være svært at vide, hvad Transformator egentlig er, når man som ny studerende går ned af Jernbanegade. Men så skulle man bare have taget med til Grand Opening samme aften!

Det er nemlig en ny sæson og et nyt år for Transformator – med nyt interiør og ny forstanderinde. Aftenens publikummer blev modtaget på Aalborgs Teaters 1. sal, hvor der var pyntet op, champagne, pindemadder og klaverspil. Transformators "pigekor" åbnede med en lettere redigeret version af ”Vær velkommen, Herrens år” efterfulgt af nytårstale fra Minna Johannesson (den nye forstanderinde), som fortalte hvad man kunne forvente sig af dette års program. Der vil i år være flere teaterforestillinger, og Transformator skal være stedet, hvor kulturen mødes, clasher og samles på nye måder. Derefter skulle alle publikummer skrive et nytårsforsæt, som senere skulle bruges i nytårsshowet. Med et glas champagne i den ene hånd og en automat øl i den anden, var folk klar til at betræde det nyindrettede Transformator. Den lille foyer har fået tapet på væggene, tykke tæpper, diverse udstoppede dyr samt en billedvæg med mindeværdige øjeblikke og vinderne af Transformatorprisen.

Overskuddet for aftenen blev doneret til Afrikas Horn og formanden for Dansk Flygtningehjælp Stig Glent-Madsen var mødt personligt frem for at fortælle om projektet, takke og så lige for at håne at Viborg havde slået AaB ud i pokaltuneringen. Dernæst stod den på poetry slam impro-battle. Mand mod mand. Mads Bjergen med notesblokken og Caspar Juel Berg med MacBook. De fik et nytårsfortsæt og halvandet minut hver og skulle derefter battle mod hinanden. Skuespilleren Ulver Abildgaard Skuli og Jørgen W. Larsen udførte en af nytårsaftens store klassikere, nemlig 90-års-fødselsdagen (”Dinner for One”). Der var ikke et øje tørt fra de fremmødte, som grinede hver gang butleren James væltede rundt om bordet og udførte sine replikker. I løbet af aftenen blev der Transformators tre kommende teaterforestillinger præsenteret: "Invasion", ”Vi som er 100" og "Det Lille Ædegilde". Det mest opsigtsvækkende øjeblik var da de tre piger vendte ryggen til publikum og løftede op i skørterne (teaser for ”Vi som er 100”). Der er altså i år hele tre egenproducerede teaterforestillinger på den lille scene, og denne aften fik vi en forsmag på, hvad der venter os. Nu ville det måske være oplagt at slutte aftenen af. Men nej – her var aftenens første pause og det var blevet tid til at trække frisk luft og at putte 15 kroner mere i automaten.

3. Stop fra Gug brugte aftenen til at præsentere deres nyeste mandlige medlem, Mads Brolin-Tani, som havde fået selskab af de gamle impro-hunde Steffen Eriksen og Carsten Svendsen. De tre Gug’ere tog denne aften udgangspunkt i publikums nytårsforsæt. Efter en kort pause blev det tid til aftenens koncert med "The Echo Vamper", bestående af Iza Mortag Freund og James Brook. Deres stil er en blanding mellem New Wave og Rock n Roll, James styrer den store båndafspiller med optagede beats og sin guitar, mens Iza står for vokalen og den vilde og rå attitude. Dette fik publikum op af sofaerne og ud på dansegulvet!

Hvis Transformator kan præstere bare halvt så meget som denne aften de næste torsdage, er jeg sikker på, at man ikke vil kede sig. "The same procedure as last year? - The same procedure as every year".

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.