anmeldelse

En karismatisk svensker og et skuffende publikum

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 04:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 09:01
Skrevet:

Sun 5. April kl. 14:40

Genre:

Sidst undertegnede havde fornøjelsen af at opleve svenske Jenny Wilson live var på Roskilde festival 2006. Denne optræden bød på en meget karismatisk højgravid kvinde i højrød kjole. Denne aften er ingen undtagelse i hendes karismatiske fremtræden. Med tætsiddende guld leggins, guld-funklende trøje, pels krave, stor brun hat og tilsvarende store solbriller lagde Jenny Wilson op til fest og farver fra hendes første skridt på scenen i studenterhusets sal.

Jenny Wilson udgav sit første album ’Love and Youth’ i 2006 og har netop udgivet den svære to’er ’Hardships’. Med et så i øjenfaldende debut album, må der nødvendigvis altid ligge et eller andet form for pres i forhold til den næste udgivelse, men Jenny Wilson har i denne omgang brilleret, om muligt, endnu mere end hun gjorde på sit første album. ’Hardships’ udgivelsen, danner også center for denne koncert, og der bliver løbende gennem hele aftenen spillet numre fra dette album. Dog runder hun selvfølgelig også nogle af de største hits fra det gamle album, såsom ’Love and youth’ og ’Let my shoes let me forwards’ – begge numre til stor glæde hos publikum.
Som så mange gange før står der blandt publikum altid et par fotografer og knipser billeder til morgendagens avis eller egen glæde. Denne aften er situationen også vendt om, og i løbet af koncerten står nogle af bandmedlemmerne også og dokumentere aftenen fra deres synspunkt.

Alle koncertens numre bliver udført eksemplarisk, dog med undtagelse af et enkelt, hvor Jenny tyvstarter og må prøve endnu engang før det lykkes. Gennem hele koncerten bliver hun bakket op af sit medbragte band, bestående af tre kvinder og en mand (på trommer). Der er ikke sparet på instrumenterne, så der er blandt andet saxofon, blokfløjte og klaver repræsenteret.

Med så mange instrumenter og kompatible mennesker bag dem, er det ikke svært at forestille sig, at fremførelsen var god. De spillede godt sammen, og det kombineret med gode tekster og livlige melodier, skulle man tro det ville sætte gang i en lille fest. Men dem der skuffer mest til denne koncert, er publikum. Nok står de fleste tæt oppe foran scenens kant, men sammen ligner de på afstand ikke andet end en ubestemmelig masse, der ikke bevæger sig mange tommer til musikkens gang. De eneste tidspunkter de begynder at flytte det mindste på sig, er når de på scenen prøver at sætte en klapsalve i gang, og det virker også de fleste gange, dog i meget korte perioder. Selvfølgelig er det et høfligt publikum, der klapper efter hvert endt nummer, men det er også al kraft der kan presse ud af dem, hvilket er en stor skam for oplevelsen af koncerten.

Om det har noget at gøre med, at publikummet primært består af krammende kærestepar, der ikke tør gøre noget uforventet, vil jeg lade være op til den enkelte. Men hvorom alt er, er det en skam, at denne sprudlende svensker ikke får mere ud af hendes melodiske indie-pop anstrengelser, bag instrumenter og mikrofon, denne aften.

Se billeder af den sprudlende svensker i billedgalleriet.

Jenny Wilson, Studenterhusets sal, fredag d. 3/4-2009 kl 21. 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.