anmeldelse

Det gode hjerte

Log ind

Nyeste kommentarer

November in 9000

Hello. that was perfect . Thank you from your site

07/09/2017 - 14:51
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

sfafsafsa

22/08/2017 - 10:02
AGeameTug skrev om

Magtfuld "Richard III"

bonjour, alors en premier lieu j’aimerais savoir a manière dont tomber enceinte au plus vite.. J’ai fréquemment des rapport mais je tombe pas enceinte.. Donc sa m’inquiète un peu quand même !

10/07/2017 - 02:02
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

j33

14/04/2017 - 09:30
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

14/04/2017 - 09:27
Skrevet:

Thu 10. March kl. 16:08

Genre:

Med en så ligefrem titel og et anslag der ender i et hjerteanfald er der ikke overladt så forfærdeligt meget til fantasien. Vi ved meget tidligt i filmen hvordan den ender, og, når sådan noget er tilfældet i en film, betyder det uundgåeligt at fortællingen vil føles forudsigelig og ofte kedelig. Det er desværre også gældende for Det gode hjerte - og så alligevel ikke...

Filmens ene hovedperson, Lucas, som spilles helt perfekt akavat af fantastiske Paul Dano, er en ung, hjemløs mand, hvis eneste ven er en lille, uskyldig, hvid killing. Han opgiver al håb for sin tilværelse, lader den stakkels killing i stikken, og forsøger at begå selvmord - en scene som overraskende nok foregår off-screen (den havde ellers nok kunnet indbyde til ekstra empati). På hospitalet møder Lucas filmens anden hovedperson; den brovtne, lidt klamme, og bestemt ubehøvlede barejer Jacques, som Brian Cox portrætterer lige i øjet. De to udvikler et mærkeligt forhold via yatzy-spil og frisbee-leg i parken iført hospitalskjoler, som hverken kan betegnes som venligt eller kærligt. Jacques' karakter tegnes skarpt op med hans fanden-i-voldsk-hed og hensynsløshed; han tager eksempelvis sin hund med på hospitalet (den får dog de obligatoriske blå plastiksokker på) og ryger i hospitalssengen (selvom han altså er indlagt for hjertenafald). Ligeledes fremstår Lucas' karakter meget tydeligt: Han er Jacques' skærende modsætning. Han er godtroende, medmenneskelig, vellidt og da han tager afsked med hospitalets personale giver han dem alle lange knusere (og de har endda samlet penge sammen til ham - sådan et hospital kan da kun findes på film?!). Ja, man kunne fristes til at sige at han virkelig har et godt hjerte. Efterfølgende indser Jacques at hans dage er ved at være talte, og beslutter at han vil lære Lucas op i bar-faget, så han en dag kan overtage baren. I sin skrotbunke af en bil kører han ud til Brooklyn Bridge og hiver Lucas ud af den papkasse/plasticsække-installation som fungerer som hans hjem, og således begynder historien omkring venskabet mellem de to mænd rigtigt. Og det er ikke så dårligt endda! Der findes mange gode situationer fra baren, omhandlende de forskellige skæve eksistenser, som udgør barens stamgæster - overraskende nok var en (tavs) Nicholas Bro at finde heriblandt - Lucas' kamp med at blive lidt mere som Jacques for at kunne overleve i branchen, og de to hovedpersoners op- og nedture, som eskalerer da en ulykkelig fransk stewardesse med flyskræk søger ly i baren (det kan Lucas jo ikke stå for).

Alligevel er det desværre bare som om der mangler noget. Der er en fin balance mellem de to skuespillere og deres karakterers personligheder, som kommer rigtig godt til udtryk i flere små, sjove scener, men også i mere alvorlige situationer, hvor der ikke lige bliver trukket på smilebåndet. Det gode hjerte er også flot filmet med New York's små snævre gyder, damp og os, og mange noir-inspirerende scener fra baren. Der er altså ikke noget at sætte en finger på når det kommer til skuespil og filmteknik - derimod er det fortællingen der halter. Forudsigelighed behøver ikke at være dårligt, specielt ikke hvis der indgår noget uventet, men det sker altså ikke rigtigt i Det gode hjerte. Trods den ekstremt simple historie er filmen alligevel atypisk, fordi den tager afstand fra mange af Hollywood-normerne: Eksempelvis får vi aldrig helt forløsning i filmens slutning, og det synes jeg faktisk ikke gør noget - det er faktisk lidt uventet, og dejligt at blive overladt til sin egen fantasis forestillinger. Det er tydeligt at denne film er produceret langt væk fra Hollywood, for sådan noget ville jo være helt uset - der skal samles op på alle tråde. Men hvor atypiskheden ikke holder er i motivationen: Det er svært, specielt til sidst i filmen, at forstå karakterernes motivationer bag deres handlinger, og så mister man altså lidt forbindelsen til filmen.

Jeg synes bestemt ikke at Det gode hjerte er en dårlig eller kedelig film: Jeg var underholdt, imponeret over skuespillerne, og modet til at afslutte filmen på den uforløsende måde. Men samtidig gik jeg alligevel fra biografen med en følelse af at mangle noget. Selvom jeg blev fanget af karaktererne, så lærte jeg dem ikke helt godt nok at kende til at kunne forstå og føle med dem. Selvom jeg godt vidste hvordan historien ville ende, så fik jeg den ikke uddybet helt så meget som jeg havde ønsket. Alt dette betød, at jeg ikke kunne leve mig rigtigt ind i filmen og at den ikke rigtigt har gjort indtryk på mig. At have et godt hjerte er dejligt, men på film er en god historie nok lidt vigtigere.

 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.