anmeldelse

Den evige udfordring i mødet mellem menneske og vampyr

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 04:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 09:01
Skrevet:

Mon 9. February kl. 10:03

Genre:

Vidste du at vampyrer kalder sig selv vegetar, hvis de kun lever af dyrs blod? Vidste du at nogle af dem kan se fremtiden eller læse dine tanker? Og vidste du, at vampyrer rent faktisk ikke brænder op når sollyset rammer dem. I stedet begynder deres hud at skinne som diamanter, og det er derfor de ikke viser sig selv i offentligheden når solen er fremme? Måske vidste du det, måske gjorde du ikke. Hvis du har set Twilight, så vidste du det nok. Det er i hvert fald sådan vampyrer i denne film bliver portrætteret. Og handler filmen så om farlige blodsugende vampyrer hele vejen igennem? Nej, er det korte svar. Faktisk handler det næsten ikke om vampyrer. I bund og grund er Twilight mere en kærlighedshistorie om umulig kærlighed, end en film om vampyrer.

Som de fleste nok er bekendt med, er Twilight filmen bygget over de populære bøger af samme navn, skrevet af Stephenie Meyer. De to hovedroller spilles af henholdsvis Kristin Stewart (Bella), der bl.a. har spillet med i Into the Wild, og Rob Pattinson (Edward), som de fleste nok kender fra hans rolle som Cedric Diggory i Harry Potter 4. Filmen starter med, at Bella flytter til en meget lille by, Forks, hvor hun her mødes Edward. Deres kærlighed til hinanden er allerede fra start dømt til at mislykkes, for hvordan kan en vampyr og en levende være sammen? Ikke desto mindre bliver filmen en demonstration af, hvordan man kan prøve at få et sådan forhold til at lykkes, og de udfordringer man som særegen par møder på sin vej fra det omkringliggende samfund og venner. Plottet ville selvfølgelig ikke være fuldført, hvis ikke der kom andre vampyrer ind i billedet og prøvede at tage den smukke Bella fra sin nyfundne omgangskreds af vampyrer. Mere vil jeg ikke sige om selve filmen, men mere er der vist snart heller ikke at fortælle.

I bund og grund er dette en klassisk kærlighedshistorie, der møder alle de vanskeligheder som gør en kærlighedsfilm til det den er. Det er ikke fordi denne film er nyskabende på nogen måde. Dog er der alternative ideer til hvordan en vampyr begår sig. Det der så gør den her film værdig at bruge de 113 minutter på som den varer, ligger udelukkende i skuespillet. Kristen Stewart er ikke uden grund blevet omtalt som en af de bedste skuespillerinder for sin tid. Pigen er kun 19 år gammel, men spiller med en indlevelse der sjældent er set på et filmlærred. At hun så er endt i denne rolle kan man måske beskylde hende agenter for, men hvis det er den fod indenfor som det kræver i denne branche, så kan man kun glædes ved forventningen om hvilke andre roller hun kan få fat i efter dette Twilight eventyr.

Til trods for skuespillerne i deres pressemateriale om filmen udtaler, at de ikke synes det er en teenage film, da må jeg desværre være uenig med dem. Der er ingen tvivl om, at denne film kommer til at tiltrække et publikum, hvor gennemsnitsalderen nok ikke ligger meget højere end de 16 år. Det er jo ikke fordi dette er en ny Interview with a Vampire, men for det den er, så lever den op til de forventninger man bør have til denne film. Det er en lidt over gennemsnitlig sofistikeret teenage kærlighedsdrama, med tryk på drama. Hvis man forventer mere, skal man ikke bruge hverken sin tid eller penge på den.

Twilight spiller i BioCity hverdag kl. 13.30, 16.10, 18.45 og 21.30 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.