anmeldelse

Barnet + 3. Stop fra Gug

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 04:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 09:01
Skrevet:

fre 11. januar kl. 00:30

Genre:

Torsdag den 16. december klokken 21.00 stod cirka 30 mennesker klar til at træde ind på Aalborg Teaters mindste scene, Transformator, for at lade sig underholde hele aftenen. Først stod det på monolog og sang i stykket ”Barnet”, hvorefter Aalborg Teaters improgruppe, 3. stop fra Gug, gik på scenen.

Men først var det altså skuespiller Line Bie Rosenstjerne og studerende ved Det Nordjyske Musikkonservatorium Marianne Heuer, der fik lov til at indfange publikums opmærksomhed. For mig, som aldrig har befundet mig på denne scene, var selve rummet nok til, at jeg egentlig ikke havde lyst til at tage hjem igen foreløbig. Da folk trådte ind, mødte der dem nemlig et væld af sofaer og bløde puffe placeret foran scenen, som i dette tilfælde bestod af 5-armede lysestager, en lænestol og et nodestativ. De flakkende stearinlys fik det røde gulv til at skinne og gav en dejlig atmosfære. Det var ikke svært at finde sig til rette, og der gik heller ikke længe, før folk sad tilbagelænede i sofaerne med skoene af. Og så gik de to piger ellers på scenen.

Selve stykket handlede om Jomfru Marias møde med Helligånden, men fremført på en sådan måde, at man kunne være i tvivl, om det egentlig skete i år 0 eller 2000. Ifølge Maria kom en mand, hvis udseende hun ikke husker, ind til hende og sagde: ”Du skal ikke være bange – du skal have et barn”. Herefter opstår der komplikationer i familien, for hvordan kan Maria være gravid som jomfru? Og hvordan vil Josef tage det? Line Bie Rosenstjerne formår at fange publikum, som hun roligt sidder der i sin lænestol og fortæller os alle, hvordan det hele gik til dengang, kun lejlighedsvis afbrudt af kirkesalmer og skønne toner fra Marianne Heuer, som ligeledes imponerer publikum.

Efter denne oplevelse blev der imidlertid opfordret til at forny sine forsyninger af øl og sodavand, mens scenen blev omrokeret, og flere mennesker kom til, og så var det tid for improgruppen 3. stop fra Gug at gå på scenen. Først præsenteres vi selvfølgelig for akkompagnementet bestående af en lettere farverig Jørgen W. Larsen, som denne aften havde fået til opgave at spille keyboard, hvilket han gennem hele aftenen gjorde i bedste ”Mormor holder 80 års fødselsdag”-stil. Derefter entrerer 6 friske skuespillere med nyheden om, at det annoncerede luciaoptog blot var et mediestunt for at lokke folk til. Der blev dog sunget en noget alternativ luciasang. Og så var showet ellers i gang. Uden egentlig helt at have en idé om, hvad der skulle ske i løbet af aftenen, begyndte de 6 skuespillere at bede om stikord fra publikum til små forskellige sketchs, der udviklede sig til mere og mere bizarre og ikke mindst grinagtige optrædener, ind i mellem med en smule tvungen sang. Rummet rungede resten af aftenen af latter, og jeg kan ikke andet end at glæde mig til næste gang, gruppen går på scenen – det skal helt klart opleves!

Næste torsdag, den 20/12, er der igen oplevelser at tildrage sig på Transformator. Her inviteres nemlig indenfor til The Trans Late Show, et late night show med gæster, sang og, i julens ånd, julebanko. 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.