anmeldelse

Bare tryk dig ind til mig

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 04:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 09:01
Skrevet:

Tue 10. November kl. 11:30

Skrevet af:
Genre:

Kl. 21.20 og Aalborg. Tid og Sted. Nørlund er aftenens ordstyrer. Efter godt seks år i andre retninger, er han endelig tilbage i solo-versionen, hvor han så mange gange før har stjålet mig hjerte. At have Nørlund til at efterfølge Simpson på to almindelige hverdagsaftener i en lige så almindelige oktober måned må siges at være lidt af et sidestykke i det aalborgensiske kulturliv, så der var da slet ingen tvivl om, at Studenterhuset torsdag d. 8. oktober 2009 var en god tid og et godt sted.

Selvom Nørlund turnerer i denne tid med sit nye album under armen, har han et fantastisk bagkatalog at trække på. Charmerende sange som Flyveplads og Slet Ikke Dig åbner aftenen sammen med et par nye numre, der alle står godt frem og supplerer hinanden i særklasse. Især fortolkningen af det gamle, er noget der rammer plet. En jazzet version af Virker Bekendt skinner godt igennem og selvom Nørlund påstod at han kunne lugte Simpson, så stod aftenens tilbagelænede stil i skarp kontrast til aftenen forinden, hvor den elektroniske laptop-guitarist Simpson charmerede sig frem på scenen.

Ordspil, digte, rim og en generel velbevandret færd ud i det danske sprog må siges at være Nørlunds speciale, der dog heller ikke kan lade være med at smide et par fodbold-referencer hist og pist, både i lyrikken og sidebemærkningerne. Det Hvide og Det Blå er et fantastisk lille perle af ord på en snor og Nørlund formår at tryllebinde publikum til sangene. Jeg har til alle tider været helt vildt fascineret af hvordan Nørlunds dybe stemme passer så fantastisk på de tekster han skrive og når han så pludselig vælger at spiller sin Leonard Cohen-fortolkning "Pergament Hotel" er jeg for alvor solgt. Nørlund er og bliver fabelagtig! På Pergament Hotel er det også, at jeg for alvor bemærker det utroligt velspillende band, der gjorde det rigtig godt på bas, trommer og Hammond-orgel. Jeg har bemærket hvordan Nørlund tager unge, talentfulde musikere med sit på tour, inkluderer dem i projekt og deslige, hvilket bare højner min i forvejen enorme respekt for Nørlunds personlighed og alt der omringer den.

Han står der og virker lidt som en far. Han har kontrol. Han dirigerer. Han pjatter. Han er fantastisk. Han har charme, han har selvtillid og han har lækkert hår. Jeg ville ønske jeg havde noget negativt at fremhæve, så den her simple tekst ikke bare fremstår som en latterlig leflen, men jeg kan ikke lade være. Nørlund spillede så mange gode, gamle numre, og hver gang endnu et kom ud over scenekanten, var jeg solgt igen. Der skulle som sagt gå seks år før vi hørte noget fra Nørlund i fuldt format og som solist igen, men jeg håber så inderligt, at jeg ikke skal vente lige så lang tid før næste gang!

Mange af Nørlunds numre er store arrangementer, men i nedbarberede version a la dem vi var vidne til denne aften, fremhæves vokalen og teksterne, hvilket bestemt ikke gør noget. Til min overraskelse trak Nørlund på tekster fra stortset alle sine udgivelser i aftenens løb og gav dem nyt liv i live-udgaver. Det opfindsomme trommespil gjorde halv-stille numre mere jazzede og spændende, mens de gode klassikere blev leveret med overlegent guitarspil!

Jeg oplevede publikum som relativt værende relative tilbageholdne i størstedelen af koncerten, men Nørlund gjorde sit for at bløde omkring den lidt trykkede torsdags-stemning og blandingen af purunge fans og stolte, gamle fanatikere. Nørlund har skrevet tekst nok til en hel menneskealder, hvilket afspejlede sammensætningen af publikum meget godt, uden at det overhovedet gjorde noget som helst. Nørlund havde muligvis fortjent et mere oplagt publikum, men det kan man jo desværre ikke bare sådan lige fikse, selvom han gjorde sit bedste.

Jo forresten, jeg har ét punkt at kritisere. Det var lidt en skam, at Nørlund ikke havde mulighed for at spille fire-fem timer længere.

Nikolaj Nørlund spillede på Studenterhuset torsdag d. 8. oktober 2009. Du kan se billeder fra koncerten her. 

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.