anmeldelse

Aalborg - Jeg Elsker Dig

Log ind

Nyeste kommentarer

work accident skrev om

Alice i eventyrland i 3D

The Supreme Court reversed the trial court's decision and held that this
employee can't succeed on either his reasons for action for bad faith pursuant to the
Texas Insurance Code or his DTPA factors behind action pursuant...

05/03/2018 - 04:22
Anonym skrev om

Magtfuld "Richard III"

17/02/2018 - 09:01
Skrevet:

fre 19. November kl. 14:20

Skrevet af:
Genre:

Kærlighed er en stor ting og kan aldrig til fulde defineres. Der er utallige aspekter af kærligheden. Så mange, at den kan favne både de intetsigende popmelodier og de blødende operaer. Spørgsmålet er, om den kan favne et teaterstykke om vores by?

Mens vi venter
Det er Transformators egenproduktion vi skal overvære, denne premiere aften, i Transformators aflange rum. Vi har fået en automat øl, som vi sidder og småsipper af i de gamle sofaer, på en af salens tre rækker. Skuespillerne går rundt nede på gulvet, som udgør scenen, og spiller små melodier på: Ukulele, klarinet og guitar. På væggen bag dem vises der sort/hvide billeder af Aalborg, fra gamle skibsværfter til Steso i filmen Nordkraft. Det giver alt sammen en hyggelig stemning, lidt som at side på Ib Rene Cairo en onsdag aften. Så lukkes døren, og lyset ude, for enden af salen, og stykket går i gang.

Turene i Gaden
Et digitalradio viser, at klokken er 6.00, og det er tid for Jonas at stå op. Radioavisen fortæller, at det er dagen for karnevallet, og at en hval har sat fast i Aalborg fjord. Jonas rejser sig for at læse i Jonas bog (bibelen), men bliver afbrudt… Lysset skinner på to mænd og en kvinde. De fortæller i rivende fart, som i en montage, om Aalborg: Turene i Gaden, lugten af tis i Kattesundet, olieret pizzaslize på Nadia og natbussen hjem. Og vi griner, for vi genkender stederne, situationerne og de typer som skuespillerne spiller: Den bodybuildede og enfoldige Nick, der elsker gaden. Den følsomme Jonas, og hans bror med den hårde facade, der kan drikke hele natten væk og hader slipsedyrene. Og den kvindelige sygeplejerske, som har en kræftramt på hendes stue. Vi følger dem gennem dagen, natten, frem til kl. 6.00 næste morgen. Der laves forskellige flashbacks til morgenbøn på folkeskolen. Og scenen flyttes også til DLG bygningen, hvor de fire spiller interviewer, biologer og selvbestaltede eksperter. De fortæller om, hvalens længde, størrelse og lunge kapacitet. Alt sammen meget humoristisk og vi ler.

Opsætning
Stykket kræver meget af skuespillerne, ikke mindst fysisk. De kan ikke tage et hvil bag scenen. Men det er også fuldblods skuespillere, der spiller og besjæler rollerne. Og de fortjener med rette et stående bifald, som de får da stykket slutter.

Næsten ligeså imponerende er den tekniske side af opsætningen. Der er ikke flere rekvisitter end det, der kan være i den indkøbsvogn, som bliver kørt rundt på scenen. Projektorer laver billeder på væggen og det, sammen med lyden, giver os følelsen af, at være til karneval, på diskotek eller under havet. Desuden har teateret fået hjælp af en tryllekunstner og små tricks som den foldede papirbåd, der sejlede over gulvet, giver det hele et lille drys magi.


Hvad gik galt?
Magisk er stykket desværre ikke. Hvordan skal en kærlighedserklæring spilles? Transformator skriver i deres program at de: Forsøger at give et nuanceret og fantasifuldt portræt af Nordens Paris. De har søgt inspiration ved at oprette en blog og lægge notatbøger på cafeer. Her har vi, Aalborgensere, kunnet skrive om vores kærlighed/had til byen. En super ide!

Problemet er blot, at det ikke mærkes, og stykket gør ikke op med klicheerne. Fokus er på karneval, fest i Gaden og natmad på Burger King eller Nadias (og disse steder bliver nævnt flere gange). Det er en del af Aalborg. Ja! - Men bestemt ikke hele historien. Og det er forhåbentlig ikke derfor at, alle vi halvtreds i salen, elsker Aalborg. Vi bliver heller ikke klogere på de mennesker der portrætteres, for selvfølgelig er der et følsomt hjerte bag det hårdeste panser! Og alle mennesker har ”noget” at bære rundt på.

Desuden, er der nogensinde strandet en hval i Aalborg? – Det må være den i Vejle, der tænkes på! Men hvad har det med Aalborg at gøre? Og hvorfor bruge tid på det, når kærligheden til Aalborg skal formidles på halvanden time. Hvorfor ikke skifte Jonas historien ud med en parallelhistorie om Aalborg for ti år siden og nu? Eller en historie om, hvordan Aalborg føles som tilflytter eller evigtboende? Paradoksalt nok er stykket også for langt, især drukturen og pille trippet. Og anekdoterne begynder at føles, som værende fortalt før. Det skaber en rungende tomhed, som ikke er Aalborg værdig.

Aalborg er mere end beton
Hvis Aalborg, som stykket beskriver byen, havde trådt ind på scenen, var det som en imposant og kold betonklods, der giver dig hudafskrabninger, hvis du er anderledes. Ar på sjælen, hvis du ikke bryder dig om Gaden. Og skubber dig nådesløst i fjorden, hvis du ønsker at gøre oprør.

Måske var det Aalborg for femten år siden? Men det er ikke den by, som jeg nu bor i, den by jeg elsker. For betonen har slået revner og er begyndt at smuldre. Der er kommet store huller, hvor græsset vokser frem. Her ligger vi på solskinsdage og kigger udover fjorden, mens vi føler glæde og melankoli over at være så nærværende og dog så langt væk.

Aalborg - jeg elsker dig!

Skriv kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

More information about formatting options

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Image CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.