Playgood
Log ind
Playgood er en forening - en forening for fri musikproduktion.
I Playgood har vi som medlemmer et sted at tage hen, hvor vi kan lære om produktion af lyd og musik. Aktiviteterne er for det meste jamsession indspilninger, hjælpestudier i brug af musikprogrammer på computer, samt opsætning af lyd, sammensætning af diverse kabler, reparation og vedligeholdelse af musik-udstyr.
Vi prøver at skabe en slags voksen fritidsklub, hvor man kan tage hen og udvikle sin egen musik, sammen med andre medlemmer. Så aktiviteterne kan være alt lige fra en hyggelig aften på tomandshånd, hvor der bliver udvekslet idéer - til en større kom-sammen, hvor der bliver undervist for et større medlemstal. Samtidigt vil vi også skabe netværk og grobund for koncerter og events, i forbindelse med vores medlemmers musik, så man som medlem kan komme lidt ”ud af hulen” og vise hvad man kan, for et større publikum.
Der vil i fællesskab også blive vurderet hvad der skal købes, bygges og arbejdes på i lydstudiet, så alle kan være med at bygge stedet op.


