I en lejlighed oppe nordpå i Danmark finder vi electronica-musikeren Kiloton. Omgivet af computere, lydmoduler og alskens elektronik sidder han med koncentreret mine foroverbøjet over en lille kortbølge-radiomodtager.

Forvrængede brudstykker af radiosignaler og statisk støj fra hele kloden runger ud i rummet fra den lille boks, og blander sig her med en dyb elektronisk klangbund fra Kilotons egne lydsystemer.

En klangbund med klare referencer til den jamaicanske instrumentale dub-musik - men i en køligere udgave, som i samspil med de knitrende brudstykker af verdens fragmenterede lydtapet udgør et udtryk, der stemningsfyldt kommunikerer uden ord.