Bagdad Beat
Log ind
I et lystigt sammenspil mellem den globaliseredes verdens differenterede musikflader skaber Bagdad Beat et energisk lydunivers der samler Øst og Vest!!! Festligt og orignalt...
Balkanblæs og solide rockbeats kolliderer i en underfundigt masse af lyd, hvor energien og fantasien får frit løb. En musikalsk rejse hvor klezmerklarinet, hammondlir, surfguitar, spoken word, stöjrock, polka prikker og verdensmusik lader sig indfinde og efterlader orkestret, samt lyttende og dansende mennesker i tilstand af glæde, forundring og udmattelse... LAD FESTEN BEGYNDE!!!!!!!
Bagdad Beats sangunivers lader sig inspirere af den ( måske ) fiktive ø Balkanesien som befinder sig i Sortehavet. Øen er præget af den mangfoldige og multikulturelle menneskemasse, overbeboelsen af geder samt de dumme kameler som kom med båd fra Østen og ikke mindst, de på en gang frygtede, men også interessante Balkanbaroner... En ø hvor musikken binder den brogede masse af liv sammen og er omdrejningspunktet for øens eksistens, kreativitet samt konstante foranderlighed...
Begyndelse på Bagdad Beats musikalske rejse finder sted i efteråret 2007, hvor medlemmerne finder sammen på Dronninglund Gymnasium. I foråret 2008 vinder Bagdad Beat under navnet Revyorkestret konkurrencen "Byens Bedste Band" i Brønderslev kommune, og dette er startskuddet til en mere seriøs tilgang til musikken samt flere koncerter. I efteråret 2008 deltager orkestret i bandudviklingscampen "KeepOnRockin" og dette giver bandet et afgørende skub i den rigtigte retning. Navnet bliver omdøbt til Bagdad Beat og det musikalske udtryk går i retning af mere eksotiske balkan- og klezmerklange blandet med solide rockreferencer og tilsat en sund portion galskab. Dette skal vise sig at være en god satsning og i den efterfølgende tid slår Bagdad Beat sig fast som et lovende upcomingband i den nordjyske/ Aalborggensiske undergrund. Bandet deltager bl.a. ved finalen i den store BandBattlekonkurrence, og gør sig positivt bemærket ved upcomingfestivallen "WayUpNorth" samt laver en god optræden på SPOT-festivalen i Århus... Bandet indspiller desuden deres første EP i "KlingKlang" studiet. I sommeren 2009 står den på en række større udendørskoncerter og bland andet et job i Kildeparken foran 5000 opmuntrede mennesker...
Bagdad Beat huserer nu videre i den multikulturelle og foranderlige verden med deres festlige og originale balkanrockmusikkollektiv og ser frem til at dele deres energiske og forførende eksotiske musik-frekvenser med et veloplagt folkefærd...
BALKANHILSNER FRA ØST, ØL FRA VEST - BAGDAD BEAT




